Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjerde tidsrum. Ca. 1700—ca. 1750. Ludvig Holberg - Sidste levedage og død
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
250 Fjerde tidsrum ca. 1700—ca. 1750.
I mange henseender var han et stykke af en skrue, en særling.
Han søgte — især i yngre aar — gjerne selskab; saaledes vankede
han jævnlig paa kaffehusene; men han søgte ikke selskab for at
deltage i underholdningen; han kom der kun for at iagttage; selv
var han faamælt og indesluttet. Som privatmand fulgte han saavidt
muligt sit eget hoved og satte sig dristig ud over skik og brug, selv
om han maatte høre ilde for det. Dengang kunde ikke engang en
haandværker gaa tilfods i kongens Kjøbenhavn; han maatte kjøres
eller bæres i bærestol (portechaise); HOLBERG lod sig hverken bære
eller kjøre; han brugte sine ben. Umaadelighed i nydelsen af mad
og stærke drikke var en gjængs skjødesynd, og det gjaldt for en
skam at være maadeholden i godt lag. HOLBERG tog skammen
med ro; af helbredshensyn var han yderst forsigtig, endog altfor
forsigtig, saaledes da han en tid lang fulgte den taabelige forskrift
at nyde sin daglige kost i et bestemt afveiet kvantum, uden hensyn
til de forskjellige retters næringsværdi. Denne levernaade blev han
dog hurtig kjed af. Stærke drikke smagte han ikke; han blev syg
af dem. — Faa grund af denne tarvelige levemaade fik han ord
for at være gjærrig; men han var det ikke; til ting, han ikke havde
smag for, anvendte han ikke penge; det klinger jo meget
selvfølgelig; men hvor hans interesser gjorde sig gjældende, der sparede
han ikke paa skillingen. Mange dyre passjoner havde han ikke,
i grunden bare to: bøger og smukke klæder. Den sidste passjon
var en meget kostbar passjon i datiden med sine luksuriøse dragter
af silke, fløil og kniplinger. — Hans bøger fandt en rivende
afsætning, oplag efter oplag udkom, og han var sin egen forlægger og
tildels ogsaa sin egen boghandler. Han var en dygtig økonom, og
han forstod at varetage de merkantile interesser ved sine bøger,
efterat han var færdig med de literære. Det ved vi af de breve,
som PAUL BOTTEN HANSEN har udgivet fra HOLBERG til en
bog-sælgende slægtning i Trondhjem. En kjendsgjerning er det, at
HOLBERG blev en rig mand paa sin forfatter virksomhed. For sine
penge kjøbte kan jordeiendomme paa Sjælland; i 1747 blev disse
eiendotnme forenede til et baroni, og HOLBERG blev ophøiet til
baron. Det synes besynderligt, at den gamle kloge mand, der
havde spottet saa meget over rangsyge og «honnet ambition», selv
skulde falde som offer for disse narrestreger, og han fik ogsaa høre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
