Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte tidsrum. 1750—1814. Rationalismens tidsalder - Peder Christofer Stenersen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Peder Christofer Stenersen.
•stil, har jeg ikke dvælet ved. Det ene eksempel faar være nok.
"Men paa hans senere udvikling maa der endnu ofres nogle ord.
I slutningen af sekstiaarene udgav STENERSEN det underlige lille
•skrift «Krages Ode til HErr Simson Fogner Esq. med Even
.Føxens Betænkninger over Skovenes tilstand tilskrevne velbemældte
HErr Simson Fogner ved Guttorm Roqvain» (Aalborg 1769).
Skriftet er anonymt, og det er kun fra LUXDORPH, man har den
meddelelse, at STENERSEN er dets forfatter; men der er intet, som
taler imod denne meddelelses rigtighed; tvertimod. At det er
skrevet af en nordmand, fremgaar blandt andet af de talrige norske
ord, som forfatteren anvender og tilslut giver en forklarende
fortegnelse over; at han er gudbrandsdøl, er der flere enkeltheder,
-som tyder paa, og for sandsynligheden af, at det er STENERSEN,
taler baade forkjærligheden for de norske ord og den delvise
anvendelse af smaa begyndelsesbogstaver, begge dele træk, der er
særlig karakteristiske for STENERSEN. Man kan da trygt slaa det
fast som en kjendsgjerning, at han er forfatteren. Herom har der
heller ikke været reist tvivl. I tvivl har man derimod, underlig
nok, været om, hvorledes skriftet var at opfatte, som spøg eller
alvor. RAHBEK tog det for ramme alvor, BADEN var derimod af
•den mening, at det var spøg. At der har kunnet herske uklarhed
herom, er høist besynderligt og viser, at de gode gamle herrer
literaturforskere ikke altid læste saa omhyggelig, som de burde og
^skulde have gjort. Skriftets sidste linje angiver med et programs
tydelighed det synspunkt, hvorfra forfatteren har ønsket det opfattet.
Den lyder: *Ridendo dicere verum qvid v etat» (o: i skjul af latteren
at udtale forbudne sandheder). Jo vist er det spøg, men en spøg,
bag hvilken der skjuler sig en alvorlig tanke. En anden sag er
•det, at STENERSEN slet ikke forstaar den kunst at spøge; han er for
meget af en alvorsmand; han bliver tung, klodset og trættende,
saasnart han prøver paa at være let, legende og ironisk. Den
skjelm, han har bag øret, spiller ham det skjelmstykke at gjøre
strike i det afgjørende øieblik.
Vecl siden af de literære interesser synes der med aarene hos
STENERSEN at have udviklet sig en levende sans for landøkonomiske
Spørgsmaal. Dyrkningen af embedsgaarden har vei lagt grunden,
og theoretisk anlagt som han var, fordybede han sig i de skrifter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
