Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte tidsrum. 1750—1814. Rationalismens tidsalder - Christian Braunman Tullin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
AOO Femte tidsrum 1750—1814.
begyndte at lægge sig efter retsvidenskab, og samtidig kjøbte ham
en spiger-, stivelse- og pudderfabrik ved Lysaker. Det var et efter
omstændighederne noksaa betydeligt anlæg, han saaledes kom til at
staa i spidsen for. Han synes at have kastet sig ind i den nye
virksomhed med liv og sjæl, og inden man vidste ordet af det,,
var det unge brystsvage præsteemne bleven medlem af Kristiania
energiske lille forretningsverden. Han blev hurtig draget med ind i
det bevægede liv, baade det merkantile og det selskabelige,, og
forskjellige sammenstødende omstændigheder bevirkede, at han snart
blev et slags centrum i dette liv, Skjøndt det skede meget mod
hans vilje.
Kristiania var allerede dengang — og hele aarhundredet
udigjennem — det typisk mest fuldkomne eksemplar af en norsk
trælastby i det attende aarhundredes stil. At denne stil for
dissebyers vedkommende havde et stærkt engelsk præg, har ofte nok
været fremhævet baade af datidens og senere tiders forfattere. Faa
grund af den livlige trælasthandel udviklede der sig et fortroligt
forhold mellem de norske trælastkjøbmænd og deres forbindelser
paa det engelske marked. Englændere bosatte sig i Norge,
nordmænd i England; unge vordende forretningsmænd blev sendt til
England for der at afslutte baade sin almindelige og sin særlig
merkantile uddannelse. Engelsk var forretningssproget; de fleste
kjøbmænd kunde engelsk, akkurat som de fleste danske kunde tysk...
Under disse omstændigheder udviklede der sig et slags anglomani i
de norske trælastbyer. Fremmede reisende lagde mærke til den,,
og den var iøinefaldende nok. «I deres Forlystelser, i deres Luxer
Klædedragt, Bygninger, Hauger, kort i alt» havde disse
norske-smaasamfund tilegnet sig engelske skikke og engelsk smag.
Men som allerede bemærket: i ingen anden by kom dette liv
til at udfolde sig saa rigt og eiendommeligt som i Kristiania. Trods
forholdenes knebenhed var byen nu alligevel et slags hovedstad i
provinsen Norge. Her havde landets høiesteret sit sæde; her
boede statholderen og andre af de høieste embedsmænd; her var i.
det hele taget en talrigere baade militær og civil embedsstand end
i nogen af de andre trælastbyer. Disse to samfundselementer^
embedsstand og handelsstand, stod i Kristiania ikke fremmede og
ligegyldige ligeoverfor hinanden. De sluttede sig sammen, og spid-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
