Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte tidsrum. 1750—1814. Rationalismens tidsalder - Christian Braunman Tullin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4O2 Femte tidsrum 1750—1814.
og dannede det forbillede, der foresvævede ham, naar han priste
skaberens almagt og visdom i høitstemte toner.
Dette forhold til den engelske literatur var det, som gav
TUL-LIN’S digtning dens literaturhistoriske betydning. HOLBERG havde
indført de engelske tanker, TULLIN indførte den engelske smag i den
alvorlige poesi.
De toneangivende tyskere var ikke fremmede for denne smag.
Baade THOMSON’S naturglæde og YOUNG’S sentimentale religiøsitet:
havde gjort indtryk paa tyskerne; men de havde tilegnet sig dem
paa sin tyske maade. TULLIN’S forhold til englænderne var et
ganske anderledes direkte.
Men TULLIN var ingenlunde bare en literær kopist af den
engelske literatur. Enkelte af dens ideer gjorde et dybt personligt
indtryk paa ham; de var som grebne lige ud af hans egen
livserfaring, og han blev deres talsmand med hele den glød, der var i.
hans sjæl.
Det var atter Kristiania-livet, der virkede som aarsag. Længe
synes det ikke at have varet, før byens støiende selskabsliv
begyndte at trætte TULLIN. Hans sygelighed tiltog lidt efter lidt, og
hans kræfter strak ikke til ligeoverfor disse robuste gilder, som han
ikke kunde undgaa at deltage i. Hans popularitet, der vei i
begyndelsen har smigret ham, blev ham snart til en plage, og da han
hørte til den klasse af «elskværdige» mennesker, som aldrig kan
sige nei, saa led han under den, led baade aandelig og legemlig.
Først havde han nu sine literære plageaander. Det var
staaende skik i datiden, at enhver høitidelig begivenhed i en familje
skulde finde sin poetiske forherligelse. I Kjøbenhavn var det i
regelen fattige studenter, der mod en passende godtgjørelse
besørgede det slags «poesi». I Kristiania maatte den snille og
medgjørlige TULLIN overtage poeten i Aabenraas rolle; han lod sig
misbruge som byens velbestaltede leilighedspoet af alle sine venner og
veninder, der syntes, at det var den naturligste sag af verden, at
han viste dem den lille villighed. Skulde der holdes et bryllup,
saa maatte TULLIN forherlige den store begivenhed i et digt, og
oprettede man et danseselskab, saa maatte han besørge dets
poetiske indvielse. Blev det nye lystige liv, der førtes af hovedstadens
fornemme verden, angrebet fra prækestolen, saa maatte han rykke;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
