Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte tidsrum. 1750—1814. Rationalismens tidsalder - Johan Herman Wessel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Johan Herman Wessel. 4 5 o/
hverken ære, magt eller rigdom stod som vinkende maal for ham.
Hans høieste ønske var bare at fortjene saa vidt, at han kunde give
sig af med det, han havde lyst til at give sig af med. Han brød
sig hverken om theologi eller retsvidenskab; de moderne sprog og
literaturer fængslede derimod hele hans interesse, og et udpræget
sprogtalent, som han var, tilegnede han sig uden vanskelighed disse
sprog til en vis fuldkommenhed. At forlade Kjøbenhavn faldt ham
ikke ind. Han slog sig til ro der for livet. Han higede ikke videre
som HOLBERG; han vendte ikke tilbage til Norge som TULLIN,
NORDAL BRUN og andre af forrige aarhundredes norske digtere. Sit
udkomme fandt han ved at give timer i sprog; han var ogsaa
huslærer i velstaaende kjøbenhavnske huse. Indtægterne var alt andet
end rundelige; nogle faa skilling timen betalte man dengang en
lærer for hans undervisning; otte skilling timen opnaaede kun de
lærere, som var mest i skuddet. Men WESSEL fandt sig i at leve
af en slunken pung, og naar pungen var tom og lommen læns, saa
var han lige blid for det. Naar eftermiddagen eller aftenen kom,
og han var færdig med sine timer, traf han altid borte hos madame
JUEL eller paa et andet kaffehus en eller anden myntstærkere ven,
der med fornøielse bød ham et glas eller to. Og saa blev man da
siddende udover aftenen i livlig samtale om alt, hvad der optog ens
interesser, snart dvælende ved alvorlige Spørgsmaal, snart hengivende
sig til den løseste og letteste spøg. Dette var glanspunktet i
WESSEL’S daglige liv. Naar han saa sent paa aftenen vendte hjem,
var det foreløbig ikke for at sove, men for at læse. I disse sildige
timer var det, han vedligeholdt og udvidede baade sin
sprogkundskab og sit literaturkjendskab. Under omgangen med de mange
forskjellige mennesker, under meningsudvekslinger med intelligente
landsmænd, under natlig læsning modnes han lidt efter lidt. Hans
vid skjærpes og faar fylde, hans smag forfines og udvides, og hans
lette, klare hoved udvikler en kritisk intelligens, hvortil der ikke
findes noget sidestykke blandt hans samtidige. Selv CLAUS FASTING,
der ellers med rette gjaldt for at være tidens fineste kritiske hoved,
kommer til kort. Her er umiddelbarhed og friskhed i opfatningen
paa samme tid, som her er dybde og vidt udsyn. Den eneste
samtidige, der saa ligesaa frit og klart paa tidens dramatiske literatur,
var LESSING, hvis berømte «Hamburgische Dramaturgie» var ble ven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
