Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte tidsrum. 1750—1814. Rationalismens tidsalder - Johan Herman Wessel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
470 Femte tidsrum 1750—1814,
eftermand som theaterdirektør, og blandt denne mands mange gode
sider var ogsaa en levende interesse for WESSEL. Den lykkedes
ham at skaffe «Kierlighed uden Strømpers» forfatter en beskeden
ansættelse som fast theateroversætter. Lønnen var jo ikke stor
(100 rigsdaler fast gage og 100 rigsdaler ekstrahonorar for hvert
oversat stykke), men der kunde dog altid blive noget af det, hvis
han bare fik nok at bestille. Faa dette haab gik WESSEL hen og
giftede sig med en to og trediveaarig Kristiania-dame, frøken ANNA
CATHARINA BUKIER. Noget inklinationsparti var det ikke fra nogen
af parternes side; WESSEL trængte pleie, og hun var saaledes stillet,
at hun greb den første den bedste anledning til at blive «forsørget»,
selv om denne forsørgelse var aldrig saa beskeden. Sandsynligvis
har hun gjort sig overdrevne forestillinger om, hvad det vilde sige
at være digteren WESSEL’s hustru. Nok er det, at hun blev skuffet;
fattigdommen vedblev at være WESSEL’S uadskillelige følgesvend
efter som før ægteskabet; sønnen JONAS’ fødsel (december 1781)
gjorde det ikke lettere for den lille familje at slaa sig igjennem.
Hvis der var noget, WESSEL i det hele taget ikke var skikket til,
saa var det til at være familjefader; at arbeide for det daglige
udkomme var ham en pine. Var der smalhans hjemme, saa fik der
i guds navn være smalhans saalænge; han var ikke manden til at
gjøre nogen udvei. Som ægtemand var WESSEL heller ikke af første
klasse; ikke saa at forstaa, at han var sin hustru utro; i saa
henseende var han sikkerlig patent; hvad man kunde bebreide ham,
var derimod, at han forsømte sit hjem og sin hustru og gjenoptog
sine gamle ungkarlevaner som stamgjæst paa vinstuerne. Hans
hustru synes ogsaa fuldstændig at have manglet evnen til at gjøre
hjemmet kjært og hyggeligt; snarere synes hun at have havt evner
i den stik modsatte retning. Skildringer fra datiden fremstiller hende
i det hele taget som en alt andet end tiltalende personlighed. Efter
som før ægteskabet havde altsaa WESSEL sit egentlige hjem paa
kaféerne eller vinstuerne; her blev det ham mere og mere en
livs-fornødenhed at tilbringe sin tid. Han kom derhen nedtrykt, syg og
slåp, der var ikke spor tilbage af den gamle glade WESSEL ; men
saa kom flasken paa bordet, og jo mere dens indhold sank, desto
mere vaagnede digterens livsaander, han blev livlig, vittig,
slagfærdig, hans gamle improvisatorevne flakkede atter i veiret for en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
