Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte tidsrum. 1750—1814. Rationalismens tidsalder - Johan Herman Wessel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Johan Herman Wessel. 473
over det. Det samme gjælder ogsaa de WESSEL tillagte smaavers
og epigrammer, hvoriblandt der vistnok findes endnu mere, som
ikke er helt originalt i den strenge betydning, hvori man i vore
dage tåger ordet. Selv har WESSEL aldrig samlet disse sine
smaavers eller paa anden maade lyst dem i kuld og kjøn. Det er hans
forskjellige udgivere, som har bragt tilveie, hvad der haves. At der
her let har kunnet indtræffe feiltagelser, siger sig selv. Et eksempel
er den lille «Gravskrift over en Hund»:
«Jeg Tyvene greb an, Galanerne lod gaa;
dermed var Herren tjent og Fruen ligesaa.»
Det har længe gjældt for en WsssEL’sk original, men er ikke
andet end en ordret oversættelse af et epigram af den tyske digter
MARTIN OPITZ, der igjen har oversat det efter en ældre fransk digter.
Dette har tidligere været paavist, og epigrammet er derfor ikke
optaget i LEVIN’S udgave. Et andet eksempel, som besynderlig nok
ikke har været fremdraget før, skal jeg her henlede
opmærksomheden paa. Kjendt af alle som en ægte WESSEL er den lille
gravskrift:
«Her ligger Walt.
Han gjorde Malt.
Og det var Alt.»
Men gravskriften er hverken mere eller mindre end en ordret
oversættelse af en engelsk «gravskrift». Kun anden linje tilhører
WESSEL. Den engelske original lyder saaledes:
«Here lays John Small,
That is all.»
At WESSEL har kjendt det engelske vers, er hævet over tvivl;
thi det citeres af HOLBERG i hans «Moralske Tanker», og HOLBERG
har desuden paa to steder i sine skrifter benyttet pointet (i tredie
satire og i et af de latinske epigrammer), uden — i formel
henseende — at have holdt sig -saa nær til originalen, som WESSEL
har gjort. Her er naturligvis ikke tale om, hvad vi kalder plagiat,
aldenstund det kun er udgiverne og ikke WESSEL selv, der har
givet verset ud for en original. Kun saa meget turde fremgaa af
disse antydninger om WESSEL’S forhold til sine kilder, at der her
trænges et literært oprydningsarbejde, der skiller det laante fra det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
