Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte tidsrum. 1750—1814. Rationalismens tidsalder - Claus Fasting
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Claus Fasting. 49^
af kongerne, hvori der blandt andet forekommer følgende kraftvers.
(i Orests mund):
«— ja, min Ven! jeg kan et Vidne være,
Hvor voldsom Kongerne i deres Lyster ere,
De er mod andres — — ha! som Hvirvelvinde mod
En stille Sommervind, som Havsvælg mod en Flod,
Forbrydelse er Had hos dem–––-og naar de hade,
I heele Strømme Blod de da sig strax maae bade,
Og elske de — — ha Gud! det veed mit Hierte best,
Saa er der ey en Gnist af Stolthed med til Rest.
Saa ofres alting op — — og for et troeløst Hierte,
De ofte til sin Skam og til sin Straf begi erte,
Blir alle Pligter, Dyd og Æren selv et Rov,
Og alting bukke maae for denne nye Lov;
Her seer du, hvem det er da, som Monarker heder,
Og disse Guder, som en Verden blindt tilbeder,
Saa seer de ud, naar du dem seer som Mennesker
Og uden Maske — — som Tyranner eene bær.»
At man ikke turde lade slige farlige ord lyde fra det
kongelige theaters pyntelige brædder, er forklarligt nok. «Hermione»
er bleven forkastet paa grund af dette udbrud af europæisk
radikalisme, akkurat som «Einer Thambeskielver» kort efter blev forkastet
paa grund af de bekjendte udbrud af norsk patriotisk chauvinisme.
Det er vistnok følelsen af «fælles skibbrud», der har bragt BRUN i
sin mindetale over FASTING til at omtale «Hermiones» forkastelse
paa følgende maade: «En vis da levende Aand, skjønt mere
Legeme end Aand, var den Gang Sielen i et Selskab, som antog
eller forkastede Stykker, bestemte for den danske Skueplads; denne
Aand var vistnok alt for mange Grader nedenfor FASTING’S Aand
til at være hans Arbeides retmæssige Dommer.» —
«Hermione» er frugten af en ung literært dannet mands studier
af fransk klassisk tragedie — og intet videre. Forbillederne er
fulgt med slavisk nøiagtighed, og forsaavidt har stykket et slags
literaturhistorisk interesse, som det er den eneste gjennemførte
efterligning, den dansk-norske literatur har at opvise. BRUN’S «Zarine»
er i saa henseende hverken fugl eller fisk. Det er en
kjærligheds-tragedie, fuld af endeløse deklamationer om kjærlighed og skinsyge.
Der er ingen fart og ingen fast gang i handlingen, intet særpræg i
karaktertegningen; versene er korrekt byggede, men stive og gammel-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
