Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte tidsrum. 1750—1814. Rationalismens tidsalder - Claus Fasting
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Claus Fasting. 499
ringe supplement til hans mægtige arbeide fra prækestolen. Det
vilde været høist besynderligt, om ikke «fritænkeren» FASTING og
hans journalistiske virksomhed her var bleven omtalt og beklaget
som et sørgeligt tidens tegn. De eneste, som vedblev at nære
velvilje for ham, var hans gamle musikalske venner, og de dannede
da ogsaa hans eneste omgang. — At han blev ugleseet af publikum,
har han neppe taget sig særdeles nær af, Skjøndt det selvfølgelig
har gjort ham ondt, at hans velmente bestræbelser i oplysningens
tjeneste havde et saa uheldigt udfald. Særlig har det gaaet ham
til hjerte, at det literære foretagende, han havde sat igang, langsomt,
men sikkert tabte den smule terræn, det i begyndelsen havde vundet.
Efter fire aars virksomhed saa han sig ikke istand til at fortsætte
længer. Fjerde bind (1781) blev det sidste.
To aar efter fik han endelig et embede, men rigtignok et
brødløst; han blev nemlig udnævnt til viceraadmand i sin fødeby. 1787
blev han virkelig raadmand og kom derved endelig i en saavidt
fordelagtig økonomisk stilling, at han kunde begynde at afvikle sin
gjæld. Han gjorde dette med saa stor iver, at da han fire aar
efter døde, var han gjældfri. Og dog var embedets hele indtægt
ikke mere end 400 rigsdaler. Som raadmand var han tillige aktor
i politiretten, og denne virksomhed bidrog ikke til at gjøre ham
mere yndet inden byens handelsverden. Han tog nemlig bare
hensyn til, hvad der var overensstemmende med lov og ret, og opgav
ikke en tøddel af loven, selv om angjældende var aldrig saa rig og
anseet. I hin bestikkelsernes tid var dette noget, som man ikke
var vant til. Pengene formaaede alt; men lige overfor denne strænge
retfærdighedsfølelse formaaede de intet. En af byens største
kjøb-mænd havde f. eks. modtaget en ladning bedærvet fisk, som han
udenvidere vilde udføre. Sligt havde autoriteterne seet gjennem
fingrene med, og hvis de vilde begynde at bruge sine øine, saa
havde i regelen en del større banknoter virket som de prægtigste
skylapper. Men denne nye repræsentant for retfærdigheden var
ikke modtagelig for slige skylapper. Fisken var bedærvet og skulde
ifølge loven konfiskeres. Punktum! Den formaaende kjøbmand
satte himmel og jord i bevægelse for at faa svækket virkningen
af den uforskammede politiaktors indlæg; men politiaktor svarede
med nye indlæg, og enden blev, at han fik ret. Fisken blev konfi-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
