Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte tidsrum. 1750—1814. Rationalismens tidsalder - Claus Fasting
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Claus Fasting. tjo I
naturen. Hans humanitetsfølelse ytrede sig paa en smuk maade i
et stykke om fængslerne. Han havde seet de bergenske fængler,
skumle kjælderrum, hvor fangerne holdt paa at blive opspist af
rotter. I menneskelighedens navn tog han ordet mod dette barbari,
og det lykkedes ham virkelig ogsaa at fremkalde en del forbedringer,
Skjøndt de paa grund af forholdene bare kunde blive smaa. —
Hans kjærlighed til naturen har gjort hovedindholdet af hans
«Provinzial-Samlinger» til et stykke botanik. Da hans økonomiske
forhold begyndte at lysne, kjøbte han sig en fjeldknaus paa
Sydnes-haugen paa vestsiden af Bergen. Her byggede han sig en tarvelig
liden sommerbolig, og saa gav han sig ifærd med at dyrke og
plante af hjertens lyst. Theoretiske og praktiske plantestudier
fulgte hinanden haand i haand, og paa samme tid som han stelte
med frø og smaabusker, begyndte han i «Provinzial-Samlinger» en
beskrivelse af norske træer, deres egenskaber, dyrkning, nytte,
sygdomme o. s. v. Det maa have været et personligt liebhaberi hos
ham at udgive dette tidsskrift; thi han har neppe indbildt sig, at
de bergenske fiskehandlere skulde interessere sig for hans beskrivelser
af gran, furu, eg, bøg, alm o. s. v. Hans plantningsforsøg lykkedes
imidlertid særdeles vei, og efter hans død blev det af den nye eier
døbt «Fastings Minde»; jeg tror, det heder saa den dag i dag.
Men ingen har længer glæde af at se det; thi i mere end en
menneskealder har «Fastings Minde» været en privat sindsygeanstalt
for mænd, og gaar man der forbi en sommereftermiddag gjennem
den frodige allé, da kan man se de sære skikkelser vandre rastløst
omkring i skyggen af de træer, som FASTING har plantet.
Efter flere maaneders smertefuld sygdom døde FASTING julenat
1791. Hans sygdomstilfælde angives at have været podagra, der
«steg op» og slog sig paa de ædlere organer. BRUN besøgte ham
paa dødsleiet og havde nogle samtaler med ham paa tomandshaand,
og i henhold til disse samtaler erklærer BRUN, at han døde som
troende kristen, ja han citerer endog ordret et slags troesbekjendelse,
der i stil og sprog forekommer mig særdeles lig BRUN og høist
ulig FASTING. Ikke saa at forståa, at jeg herved vil sigte BRUN for
at have begaaet et falsum; men muligens kunde hans karakteristik
af FASTING’S sidste religiøse standpunkt have været mere træffende,
om det ikke var stemplet som en saa bråt overgang. Gudsfornægter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
