Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte tidsrum. 1750—1814. Rationalismens tidsalder - Thomas Rosing de Stokfleth - Kristen Henriksen Pram
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ham i stilens smidighed og klarhed. Man kan snarere sige? at
denne regelmæssig hos de senere digtere er mere archaistisk og
pedantisk, ja selve verseformen — alexandrinen er fremdeles
yndet — er tungere og mere ufri end hos «Maidagens» digter. Jeg
bortser her fra CLAUS FRIMANN’S senere digtning, der ikke tilhører
dette tidsrum. Det nye ligger snarest i selve emnerne, der vælges.
De antyder en ny, en videre opfatning af naturskjønhed eller
rettere af, hvad der er digterisk interessant i naturen. Hidtil havde
musernes bistand været paakaldt til at skildre de mildere og blidere
naturbilleder, arkadisk-idylliske landskaber, der intet lokalt særpræg
havde. Nu agtes naturens
vildhed, som den aabenbarer sig i
vor fjeldverden og vore fossefald,
værdige til at besynges, ganske
vist endnu kun som vældige
krafteller rædselsfænomener, ikke som
skjønhedsytringer. Skildringen er
endnu ikke frigjort, den har endnu
sin ballast af tidens
dogmatise-rende og moraliserende
betragtninger; det er endnu ikke
romantik, men vi skimter romantikens
rødmende dagskjær i det fjerne.
Bevidst og umiskjendeligt bryder
imidlertid det nationale
igjennem hos disse digtere. For dem
selv har det aabenbart været en stor glæde, for ikke at sige en
stolthed, at dvæle ved hjemlandet og dets folk og vække interesse
for disse i Danmark. Det er ogsaa en kjendsgjerning, at det
fremmedartede i selve emnerne formaaede at tilvende sig en
opmærksomhed, som den kunstneriske form ellers ikke vilde formaa, og at
det «norske» i literaturen i det i8de aarhundrede i Kjøbenhavn var
ligesaa paa moden som hundrede aar senere. — Dette forklarer,
hvorledes et digt som «Sarpen» af Thomas Rosing de Stokfleth
kunde vinde smigrende anerkjendelse af en af tidens kritiske orakler,
J. Baden.
 |
| Christen Pram. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
