Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte tidsrum. 1750—1814. Rationalismens tidsalder - Thomas Rosing de Stokfleth
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Thomas Rosing de Stokfleth. 509
I naturbeskrivelsen indflettes saa en beretning om de historiske
begivenheder, der knytter sig til egnen: OLAF DEN HELLIGES ophold
der, HARALD GILLE’S drab af to af MAGNUS BLINDE’S lendermænd,
Sarpsborgs brand under syvaarskrigen, det store lerfald, der
ødelagde Borregaard, det nye anlæg, som derpaa reiste sig. At
slutningen indeholder den sædvanlige loyale lovprisning af oldenborgerne
siger sig selv.
«Sarpen» har lidet med poesi at gjøre; naar det ikke destomindre
kunde tiltale sin tid, kan grundene kun være selve emnets uvanthed
og behandlingens overensstemmelse med den godkjendte æsthetiske
opskrift. Digtet synes forøvrigt at have faaet et vist norsk
pikanteri ved anvendelsen af endel for danske ukjendte gloser, der
forklares i noter under texten. STOKFLETH’s næste digt var «Heydes
Hytte» (1780). De glimt af lyrik, som af og til kunde opdages i
«Sarpen», er her ganske borte. Emnet: «et stenigt, moradset og
ufrugtbart Stykke Lands blomstrende Forandring ved Oberstløitnant
Heydes Erfarenhed og utrættelige Flid» behøver jo ikke i og for
sig at være upoetisk, men blev under forfatterens hænder til en
landøkonomisk afhandling, hvori han som zirblomster har anbragt
personlige ungdomsoplevelser, nogle strofer om indfødsretten, der i
de dage var alle poeters yndlingsemne, HEYDE’S venskab med den
store GULDBERG o. 1. Ogsaa her bruger STOKFLETH en række norske
gloser med tilføiet forklaring. — Sammen med CHRISTEN PRAM
konkurrerede han om Videnskabsselskabets pris for en saakaldet heroide
over emnet «Philippa til Erik». Det er den engelskfødte ædle og
kjække dronning PHILIPPA, der fra Vadstena kloster kort før sin død
skriver til sin gemal ERIK AF POMMERN, der paa groveste maade
havde krænket hende. STOKFLETH vandt ikke prisen; hans digt
findes i «Norske Selskabs Samlinger, Andet Stykke». Som en anke
mod digtet anfører RAHBEK, at PHILIPPA’S karakter er for «lunken»;
«hun er mere Dronning end Kone, Moder og Elskerinde; og derfor
opvækker hun intet andet hos os end kold Agtelse», medens PRAM’S
«ømme og heftige Philippa sønderriver vort Hjerte og fylder det
med Sorg». Som man ser en høist eiendommelig kunstnerisk
værdimaalestok.
STOKFLETH skulde dog komme til at skrive noget, som, skjønt
det for samtiden vistnok stod som en langt ringere frembringelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
