Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte tidsrum. 1750—1814. Rationalismens tidsalder - Claus Frimann - Kristen Henriksen Pram
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kristen Henriksen Pram. 521
FRIMANN omarbeidede f or øvrigt senere sit digt, og skjønt det ikke
kan nægtes, at det ved denne omarbeidelse, der er meget
indgribende, har vundet i komposition og stil, er der dog fremdeles liden
glæde ved det. —
I «Det norske Selskabs Poetiske Samlinger» finder man ogsaa
et par digte af Kristen Henriksen Pram. Af denne grund, og
fordi han en stund var et ivrigt medlem af nævnte selskab, skal
han her kortelig omtales, skjønt han i virkeligheden har lidet eller
intet med Norge eller den norske retning i literaturen at gjøre.
Selv yndede han rigtignok at betegne sig som nordmand. Man gav
sig jo derved et slags literært adelsbrev (cfr. hans «Elegie i
Anledning af Rector Herslebs Død»). Hans familie er dansk, men var
en tid knyttet til Norge. Faderen var præst i Lesje i
Gudbrandsdalen, hvor PRAM fødtes i 1756. Allerede 8 aar gammel kom han
til Kjøbenhavn og saa ikke Norge igjen før i 1804—1806, da han
gjorde en reise did for at studere fiskerierne. Han døde som
tolcl-forvalter paa St. Thomas i Vestindien i 1821.
PRAM er i mange maader en typisk personlighed for denne af
de mest forskjelligartede ideer og planer gjennemkrydsede tid og
synes at have havt en vidunderlig evne til at tilegne sig dem alle.
Hans forfattervirksomhed var saa mangfoldig, saa spredt, saa
uensartet, at man forbauses ligemeget over hans aands vidunderlige
bevægelighed og hans kundskabers og interessers alsidighed som
over den fuldkomne mangel paa sammenhæng og enhed i hans
ideer og bestræbelser. PRAM’s samtlige arbeider vil alene kunne
udgjøre et enkyklopædisk bibliothek, hvor nærsagt ingen
literatur-gren eller videnskab savnes. Han har skrevet episke, lyriske og
dramatiske arbeider af enhver art; han har skrevet kritiske og
filosofiske opsæt, statsøkonomiske, politiske, populær-pædagogiske
afhandlinger. Han har skrevet om stenkul og fisk, om pudeluld og
brød af halm, ja han har beregnet de HoLBERc’ske komediers nytte
og de mange timers glæde, de har tilvejebragt. Han har saaledes
som «Horatses datter Mette» kunnet sige:
«At gavne og fornøie
Jeg haver havt for Øie.»
Han var et ægte barn af denne filantropinismens tidsalder, med
dens rastløse virksomhedstrang og nyttestræben, men ogsaa med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
