Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte tidsrum. 1750—1814. Rationalismens tidsalder - Johan Nordahl Brun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Johan Nordahl Brun. c^c
I denne lyrik møder vi frilufts- og idrætselskeren BRUN, han,
der som smaagut var en mester paa ski og paa skøiter, som
strei-fede om i skog og mark med fiskestangen eller bøsse, og som
senere som præst og biskop gjerne færdedes paa veirhaarde
visitats-reiser. Ungdomsminderne har han feiret i det prægtige digt, «Den
norske Gut», der formelig strutter af kaad kraftfølelse og naturglæde:
«Da jeg var Gut i mit syttende Aar,
Jeg rendte paa Skie ned af Bakker
vSaa snøgt som Pilen i Luften gaar,
Og saa quik og saa glad
Under Granen jeg sad
Og om ingen Ting bad.
Hei saa falleralle o. s. v.»
At han hele sit liv igjennem var en dyrker af alle mandige
følelser, at han elskede mod, tapperhed, dødsforagt, det ser vi
blandt andet ogsaa af hans soldaterviser. Den kirkens mand, der i
1808 kunde gaa omkring paa kystbatterierne og opildne soldaterne,
medens vinden bar ind kanonskuddene fra kampen mellem den
engelske fregat «Tartar» og de norske kanonbaade, ham høvede
det ogsaa at skrive et saadant flammende kampopraab som «En
norsk Soldater-Sang»:
«Gaaer, Brødre! gaaer med freidigt Mod
Som til en Dands,
Retferdig er vor Sag og god.
Og kiæk som Klippen Nordmand stod
Og gik, om end det kosted Blod
Som til en Dands;
Og naar de glade komme hjem,
Da fletter norske Piger dem
En Krands:
Da fletter dem en Krands,
Da fletter, Piger! Krands.»
Der er i denne samling en kreds digte «Til det kongelige
Huses Ære», hvor vi ser de to følelser, nordmandsstolthed og
loyalitet, i huld omslyngning, som har fundet sit træffende udtryk i
linjerne:
«Bort med politisk Sværmerie,
At slaa sig gal og være frie l ’
35 — 111. norsk literaturhistorie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
