Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte tidsrum. 1750—1814. Rationalismens tidsalder - Claus Frimann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Femte tidsrum 1750—1814.
stræbelse. «Man har,» som NORDAHL ROLFSEN træffende har sagt,
«ingensinde Følelsen af noget, som er gjort, men af noget, som
har gjort sig selv» — «hans Sange er sprungne ham paa Læben
saa naturlig, som Ordet flyder fra den Talendes Mund.» — Man
mindes om kjæmpevisens brede, enkle foredrag, men det er dog
ikke kjæmpevisens; man mindes om sagaens djerve, kraftige
for-tællemaade, men det er dog ikke sagaens. Han har med sit
natur-fine øre skabt sig sin egen sangtone, der slutter med en
mærkværdig smidighed om det vekslende indhold, hvor mangelfuld hans
«Versification» end kan være. Den glider i roligere rythmer som i
sangen om «Audun», der
«reeder sit sølvgraae Skiæg,
De Kobbeskinds Støvler paadrager,»
for at reise til den hellige fader; den faar fart og krigersk klang i
«Olvar skiæggehvid», naar han gaar løs paa venderne:
«At see nu var ei Olvar god.
Paa rynket Pande Hielmen stod,
Nu slog han Øxen ned ved Fod
Med saadan Kraft,
At Bordet skialv og Biælken sang,
Af Gulvesteenen Gnister sprang
Om Skaft;»
den faar almusangens naiv t-fortrolige, enstonige karakter i «Ole
Svendsen Bakke», den klokker paa Id, som med kugler og krudt
lærte de svenske herrer, at
«— hvo som Fred
Ei holde vil med Grande,,
Til ingen Tid sig sikker veed
for Blod-bestænket Pande;»
den farves af folkehumorets drastiske komik i «Stærkodder», der
sidder nøgen i kulden og fryder sig:
«Dette var deiligt, saa sagde den Gamle,
Nu skal ei Skindtrøiens bidende Smaa
Lystes saasnart sig paa Ryggen at samle,
Lad nu kun Haglen de Kiæltringer slaae!
Maatte kun ikke mit Sværd blive vaadt,
Snee-Vandet er ei paa Staalet ret godt.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
