Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte tidsrum. 1750—1814. Rationalismens tidsalder - Claus Frimann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Femte tidsrum 1750—1814.
fra præstegaarden til det vakre «Frimannslund», hvor han døde den
ilte oktober 1829, 83 aar gammel
I 1826 udgav han efter tilskyndelse af SAGEN en «Poetisk
Eftersamling», hvori han foruden enkelte ældre digte optog, hvad
han i den sidste tid nu og da havde skrevet, saaledes hans digt
om orlogsskibet «Phønix», det eneste skib, som engelskmændene
sparede i 1807, «Phøebe eller det norske Universitet» i 1811 og
andre leilighedspoesier. De fleste af disse er temmelig uinteressante;
dog viser enkelte, at der endnu var noget tilbage af ungdommens
lyrik hos den alderstegne digter. Blandt disse maa nævnes hans
smukke digt «Paa min jode Embedsaarsdag», hvori han gjør op
sit livs regnskab og bøier sig i ydmyg tak til Gud, som
«— langt fra høi en Hal
Mig gav det Kald:
I Stilhed Din Ager at dyrke;
Mod Sværmens Strøm ei skulde jeg havt
Den halve Kraft
End selv udi Manddommens Styrke.»
Sit sidste ønske former han i et vidunderlig enkelt og yndefuldt
billede i afslutningsverset:
«Men, hovedkuls styrt mig heller ei
I Graven! — nei —
Med Ankeret reede paa Stavnen.
Vei den, der glider med Smaaseils-Vind
Saa langsomt ind,
Og kaster sit Anker i Havnen.»
Af FRIMANN’S øvrige arbeider skal endelig nævnes hans
patriotiske digt «Panthea eller Selskabet for Norges Vei», «Dido», en
oversættelse af Æneidens 4de bog, i 1818 og hans sidste digt «Den
bergenske Musea» i 1829.
I sin indstilling af CLAUS FRIMANN til ridderværdigheden nævner
BRUN, at hans «Celebritet som Norges første lyriske Digter var
offentlig bekjendt, men nu forældet». Det er neppe tvilsomt, at
denne dom er rigtig. CLAUS FRIMANN, der i visse retninger poetisk
var en nydanner, gled meget snart ud i forglemmelse. I 1851 skrev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
