Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte tidsrum. 1750—1814. Rationalismens tidsalder - Jens Zetlitz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jens Zetlitz.
Om digteren synger om venskab og kjærlighed, natur, fædreland
og frihed, ofte smukt og følt, saa kan han nødig lade glasset være.
Det er blevet ham en vane, der som alle vaner skaber mekanisme
og stereotypi. Derfor virker det saa forfriskende, naar hele dette
konventionelle tilbehør er borte som i det smukke digt «Mine
Længsler», hvor hans fordringsløse livsopfatning har formet sig til
saa gode vers som disse:
«Hvor saare lidet vil der til
For lykkelig at være;
Et muntert Sind, en Piges Smiil,
En Ven, som giør dig Ære,
En Hytte, som dig skiule kan,
Sundt Brød, og Kildens klare Vand,
Saa megen Viisdom, at du vil
Og bruger denne Lære.
Guld har sin Glands, og Magt sit Værd,
Og Rang vanærer ingen;
Det er ret smukt at være lærd;
Men det er ikke Tingen.
Nei! skielve ei for Daarens Dom
Og tage Dagen, som den kom,
Er meer end Guld og Ære værd,
Og det dig røver ingen.»
Og hist og her i alvorligere digte glædes vi over den ægte,
rene, ædle klang i hans stemninger og foredrag, og vi forstaar,
hvorledes den samtidige kritik kunde udtale, at det alvorlige er det,
der lykkes ZETLITZ bedst.
I enkelte af selskabssangene optræder ved siden af livslysten
og den joviale sorgløse vinstemning ogsaa en let legende ironi, som
smiler af menneskenes daarskaber og trækker paa skuldrene af
deres anspændte kamp for indbildte værdier. Statsmanden, som
«hentænker Natten», Orgon, som «sammenskraber Penge», Heraclit,
som «med viise Taarer, Begræder og omvender Daarer», Alexander,
som stræber «til evig Lov og Hæder», Magister Møl, der «i gamle
Bøger Randsager baade Dag og Nat», og de, «som vil ophøied
være, og søge sieldne Skialdes Ære», er alle mere eller mindre
gjenstande for hans milde medynk; naar man har tilværelsens lykke
saa lige ved haanden, naar rankerne grønnes, roserne dufte og dru-
37 — 111. norsk literaturhistorie. I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
