Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lyder Sagen. "[^
rækken atter og atter. Det var for ham store navne – magna
nomina — allesammen, selv OVE GJEKLØV MEYER, ja selv BENDIX
PRAHL, hvis eneste „storhed" vistnok er, at han var medlem af
selskabet og skive for dets vittigheder.
Men høiest af dem alle satte han dog sit bysbarn CLAUS
FASTING paa grund af hans aandrighed, hans vid, hans fine og
elegante stil. Af FASTING’S skrifter besørgede han et omhyggeligt
udvalg forsynet med en udførlig biografi, fuld af beundring, og til
forherligelse af FASTING’s minde skrev han et af sine smukkeste digte,
for ikke at sige det smukkeste af dem alle, det bekjendte:
,,Ak! først i Dødninghaven,
Naar Tindingen er Støv,
Man nærmer sig til Graven
Med Egekrandsens Løv.
Din Haand vi kunde trykket —
Hvi gjorde vi det ei?
Din Grav — blot den vi smykked’,
Åk! ei din Livets Vei",
o. s. v.
Indtrykket af denne beundrings oprigtighed og styrke svækkes
ikke af den kjendsgjerning, at digtet først er skrevet 46 aar efter
FASTING’S død, og at dets forfatter var 60 aar gammel, da han
skrev det.
De egenskaber, SAGEN beundrede hos CLAUS FASTING, havde
han ogsaa fundet i den antike poesi, specielt i den græske, og
derfor var de klassiske digtere den anden hovedgjenstand for hans
beundring. Han havde begyndt sin literære løbebane med at
oversætte digte fra græsk og latin, og det betydeligste, han har leveret,
leverede han paa dette Omraade. Efter i 1803 at have udgivet en
oversættelse af LUCIAN’S „Samtaler i de Dødes Rige" udgav han
1805 nytaarsgaven „Polychorda", udelukkende bestaaende af „Digte
efter det Græske og Latinske". De er udførte med megen smag,
megen dygtighed og megen pietet til trods for, at originalernes
Versemaal er ombyttet med moderne, rimede vers. Hans interesse for
oldtidens poesi gik endog saa vidt, at han oversatte ting, som „ikke
engang i Originalen udmærke sig ved fortrinlig Skjønhed"; han fandt
dem ikke desto mindre interessante, „thi", sagde han i fortalen til
„Polychorda", „paa mere end en af de Gamle passer det, QUINC-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
