Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
S. O. Wolff. A3
S. O. WOLFF var den første af LYDER SAGEN’S elever, der
optraadte som forfatter; det var den SAGEN’ske «methodes» første
frugt, og den talte ikke synderlig til fordel for methoden. En af
SAGEN’S elever — HARTVIG LASSEN — har sagt, at «SAGEN var en
af de Lærere, af hvilke man enten lærer Alt eller Intet», og en anden
elev — L. DIETRICHSON — har indrømmet, «at han hos en Dei af
sine Disciple udviklede en overfladisk Æsthetiseren». WOLFF var en
af de naturer, som trængte at lære meget, men fremfor alt ikke «en
overfladisk Æsthetiseren»; den var han ifølge sine anlæg altfor
til-bøielig til at besørge selv. Selvfølgelig blev det bare æsthetiseringen,
han lærte. Efter hans poetiske frembringelser at dømme synes han
at have været et menneske med en varm og letbevægelig følelse,
men uden klarhed og stringens i sin tænkning. Han havde trængt
en strengt systematisk undervisning, der stadig havde holdt ham
ørene i sprogets, logikens og den sunde sans’s navn. Som digter
øver han voldtægt mod dem alle tre.
Og en ulykke kommer sjelden alene. Efterat have sluppet fra
SAGEN, faldt ESAIAS TEGNER i hænderne paa ham, hvoraf følgen
igjen var, at han faldt i hænderne paa TEGNER. TEGNÉR’S yppige,
tildels overlæssede billedsprog forudsætter et klart hoved og en
sikker smag hos sine efterlignere. WOLFF eiede ingen af delene;
men hans letvakte begeistring følte sig tiltalt af denne blomstrende
stil — og saa gav han sig til at «tegnerisere» over stok og sten.
Med hvad her er sagt, har man de aandelige forudsætninger,
hvorpaa hans forfatterskab er bygget, og den, som vil gjennemblade
hans lille digtsamling, vil finde nok af slaaende og morsomme
vidnesbyrd om karakteristikens rigtighed. Da jeg gaar ud fra, at de
fleste af mine læsere ikke vil have den uleilighed, skal jeg paatage
mig den.
At han staar i den formening, at heden (herfra, smlg. vandre
heden, hedengangen) betyder hisset, vilde jeg ikke nævne engang,
hvis det ikke tog sig noksaa pudsigt ud at høre en theolog tale om
at være «salig hos sin Herre heden» og forsikre, at «det sande Liv
er heden», hvilket vei nærmest maa sige, at det er borte, hvis man
skal lægge nogen mening i ordene.
Et slaaende eksempel paa WOLEF’S mangel paa klarhed og
stringens afgiver et digt, der heder «Axel og Valborg». Han har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
