Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46 Første tidsrum 1814—1830.
I 1833 udgav han sine «Samlede poetiske Forsøg. Første
Hefte, indeholdende Ungdomsarbeider», ledsaget af et yderst naivt
forord, hvori han indrømmer, at der vistnok kan være mangler ved
adskilligt af det, han har skrevet; men noget absolut slet tror han
ikke, der findes iblandt det, og derfor har han fritaget sig for «det
ligesaa vanskelige som ubehagelige Arbeide: at bruge Filen» o. s. v.
Men 1833 var ikke 1823; en ny ungdom var traadt frem i literaturen
med skarpere kritisk sans og med høiere fordringer til poesien. I
«Vidar» skrev WELHAVEN en knusende anmeldelse af den lille
samling og blottede paa det ubarmhjertigste alle dens skrøbeligheder.
Den stakkels troskyldige WOLFF havde mindst af alt ventet en
saadan behandling; efter sin heldige ungdomsspurt styrtede han, saa
lang han var, over denne kritiske forhindring og gik ud af løbet.
I sit forord havde han bebudet, at andet hefte af hans digte skulde
udkomme inden aarets udgang, men den kom ikke, kom aldrig.
Et lidet digt «Carnevalsmasker» (1836) og nogle poetiske og
prosaiske bidrag til blade og tidsskrifter var det eneste, som senere
kom fra hans pen. Marsyas var bleven flaaet levende af den unge
Apollo.
Men det staar alligevel som et Spørgsmaal, om ikke den
stakkels SIMON OLAUS Marsyas havde fortjent en noget blidere Skjæbne.
Han havde dog i sin fædrelandssang skrevet et vers som dette:
«Jeg har de gamle Sagn saa kjær!
Naar Luren gjennem Dalen toner
vemodigt mellem Birkens Kroner,
da drømmer jeg om Blod paa Sværd.
Naar Fossen vildt fra Klippen skummer,
sin monotone Bas den brummer.
Da tykkes mig jeg hører Klang
af Vaabenstorm og Skjaldesang.»
Og at han kunde have udviklet sig, viser den senere skrevne
«Nordhavet», der er
«herligt, naar Solen om Aftenen daler,
flammer som Ild over Havspeilets Rund,
yndigt, naar Maanen om Høstnatten maler
sitrende Søile paa mørkeblaa Grund.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
