Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indflydelse fra tysk romantik. 49
tikens mørke fastland trængte han aldrig. Dette var forbeholdt
hans yngre ven MAURITS HANSEN.
Ogsaa han begyndte sin forfattervirksomhed tilstrækkelig
gammel-mandsagtig. I sommeren 1815 skrev han sin første fortælling «Emil» ;
den er helt og holdent i AUGUST LAFONTAINE’S sentimentale maner.
Det samme er tilfældet med den kort efter skrevne, men først flere
aar senere udgivne «Theodors Dagbog». En tredie fortælling fra
samme tid er en bevidst efterligning af RAHBEK’S og PRAM’S
fortællinger. Men et par aar senere gjør han bekjendtskab med
TIECK’S og FOUQUÉ’S noveller, og fra nu af er han en tid lang
de tyske romantikeres, særlig FOUQUÉ’S, ivrige beundrer og
efterligner.
Det skulde være interessant at vide, hvad mændene af den
gamle skole, en FRIMANN, en REIN, en ZETLITZ, har sagt, hvis de
har læst HANSEN’s fortælling «Palmyra», da den saa lyset i den af
ham og SCHWACH udgivne nytaarsgave «Morgana» for 1821. At de
er bleven forargede og har kaldt det hele tysk charlatanen, turde
være temmelig sikkert. Ja, selv mænd som LYDER SAGEN og JOHAN
STORM MUNCH har rystet betænkelig paa hovedet. JOHAN STORM
MUNCH, som værgede sig mod mistanken for at fremstille et spøgelse
i et skuespil — hvad andet kunde han gjøre end ryste misbilligende
paa hovedet over denne fortælling, der ikke er andet end spøgeri
fra først til sidst? Den tyske romantiske skoles begeistring for
Orienten, dens fantasteri og dens Vilkaarlighed — altsammen
gjenfindes her i fuldt udviklet skikkelse. I den frie fantasis navn sætter
forfatteren sig ud over saadanne prosaiske skranker som tiden og
rummet. En norsk kjøbmandssøn fra forfatterens egen tid reiser til
Orienten og flyttes med en gang tilbage til keiser AURELIAN’S dage.
Palmyra staar endnu i sin blomstring, dronning ZENOBIA lever, og
den unge norske kandidat bliver hendes privatsekretær og siden
hendes gemal for efter Palmyras indtagelse ved romerne atter at
vende tilbage til sin egen tid og leve som kandidat og søn af en
norsk kjøbmand, paa samme tid som han gjennem en
hemmelighedsfuld sten, ZENOBIA i adskillelsens øieblik har skjænket ham, vedbliver
at være hendes samtidige og omgaaes med hende. «Jeg ved ikke
ret, hvad Tid det er — jeg ved ikke ret, hvem jeg er — jeg er
ikke altid her, hvor jeg synes at være,» siger helten om sig selv,
og hans tilstand fremstilles ikke som almindelig sindssygdom, men
4 — 111, norsk literaturhistorie. II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
