- Project Runeberg -  Illustreret norsk literaturhistorie / Bind II (1ste halvbind) /
57

(1896) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jæger, Otto Anderssen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Maurits Hansen. ca

kapitel af «Eventyret ved Rigsgrændsen» fortælles der, at fra
Ragnhild, der var kommen til Willers, havde Leiner af og til breve;
to kapitler senere heder det derimod, at Ragnhild siden ankomsten
hos Willer efter Leiners egen bestemmelse ikke havde skrevet ham
til, da han slet ikke vilde lade nogen mærke det tidligere
bekjendt-skab. Man skulde næsten tro, at forfatteren ikke har kunnet afse
tid til en omhyggelig gjennemlæsning af manuskriptet engang.
Saadanne og lignende feil findes der fuldt op af i H ANSEN’s arbeider.
Traade slynges, som han siden glemmer at løse, muligheder
forberedes, som han bagefter ikke faar tid til at gjennemføre, knuder
overhugges istedetfor at opløses, de samme motiver benyttes fra
fortælling til fortælling, ofte endog flere gange i samme fortælling
o. s. v., o. s. v. Altsammen er hastværkets mærker, feil, som kunde
være undgaaet, hvis forfatteren bare havde havt lidt bedre tid og
lidt mere mynt.

Smaastadsforholdene i forening med de trange kaar, hvorunder
MAURITS HANSEN levede, foraarsagede, at det Omraade, hvorfra han
kunde hente virkelighedsindtryk til sine fortællinger, var temmelig
snevert og under ingen omstændigheder stort og rigt nok til at
kunne underholde en saa omfangsrig produktion. Følgen var, at
hvor virkelighedsindtrykkene slåp op, var han nødt til at tage
sin tilflugt til sin læsning. Han skrev ikke bare fortællinger paa
egne iagttagelser og oplevelser, han skrev ogsaa fortællinger paa
andres fortællinger.

Her var hans gamle venner de tyske romantikere ham til stor
nytte — eller skade, eftersom man tager det, enten fra et
økonomisk eller fra et literært standpunkt.

I det daværende Tysklands fortællende literatur var der tre
hovedretninger, som alle fandt en efterligner i MAURITS HANSEN.
Den ene var udgaaet fra GOETHE’S ungdomsarbeide, skuespillet «Gotz
von Berlichingen», hvis friske og kraftige skildring af middelalderens
tyske ridderliv fremkaldte en hel flom af fortællinger, der
forherligede ridderliv og middelalder. Den anden retning udgik fra
SCHILLER’S sentimentalt revolutionære «Die Råuber», der bragte en
hel hærskare af poetiske røvere og romantiske forbrydere til at bryde
ind i literaturen. Hvad GOETHE og SCHILLER i sin gjærende
ungdomstid havde slynget ud, gik som ridder- -og røverromantik igjen
hos romantikerne i overdrevne, fordreiede og karikerede skik-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 21:50:33 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilnolihi/2/0065.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free