Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68 Første tidsrum 1814—1830.
med bidrag, en indbydelse, der skal have fundet adskillig tilslutning,
og for hvis udbytte den polske nationalkomité i Paris kvitterede
gjennem en takkeskrivelse.
I hans digtning har de politiske begivenheder spillet en langt
større rolle, end man faar indtryk af gjennem de arbeider, der er
bleven trykt. «Begivenheder, der Saarede hans Følelser for Frihed
og Ret, bragte ham i Oprør,» skriver hans ven SCHWACH i sit
forord til udvalget af hans «Digtninger». «I saadan Stemning skrev
han Digte, som svulmede af Kraft og Skjønhed, men som tillige
stundom indeholdt haarde, tildeels ubillige Yttringer om Personer.
Saadanne Digte foreviste han kun sine fortrolige Venner; men deels
af moralsk Fiinfølelse, deels af Klogskab offentliggjorde han dem
aldrig.» SCHWACH tog dem heller ikke med i sin samling, og de
er senere ikke bleven udgivne, hvad der forsaavidt er grund til at
beklage, som hans digtning netop paa dette Omraade vistnok har
sat enkelte af sine kraftigste og betydeligste skud.
Ligesom MAURITS HANSEN debuterede BJERREGAARD i «Nor» for
1815 med en række lyriske digte. Et af dem er en samtale mellem
Phyllis og Doris, holdt i den gammeldagse hyrdestil med dens
forlorne naivetet; et andet er en skildring af vinterens glæder, skrevet
i den bredt udmalende idylmanér, som havde været paa moden i
forrige aarhundrede, og som baade MAURITS HANSEN og SCHWACH
forsøgte sig i. Et tredie af hans bidrag til «Nor» er en drikkevise
i den gode gamle stil. Et enkelt digt røber i formel henseende en
smule indflydelse fra OEHLENSCHLAGER; men det er gammel vin paa
nye flasker. Synderlig lovende var denne debut ikke.
En fremtrædende plads paa datidens norske Parnas erobrede
BJERREGAARD sig først i 1820 ved sin «kronede Nationalsang»
«Sønner af Norge». En bekjendt Kristianiarigmand, grosserer MARCUS
PLØEN, havde tilstillet «Selskabet for Norges Vei» 100 species med
anmodning om, at man skulde anvende disse penge til en præmie
for den bedste norske nationalsang. Selskabet modtog pengene og
indbød til konkurrance. Der indkom hele 22 «besvarelser» — ikke
bare 20, som der paastaaes i «Mærkelige Nordmænd», og som
senere forfattere — selv HALVORSEN i «Norsk Forfatterleksikon» —
har gjentaget uden at undersøge sagen. Et af de indleverede digte
blev dog taget tilbage, før bedømmelseskomitéen havde begyndt
sin virksomhed. Et andet blev ikke optaget i den efter datidens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
