Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74 Første tidsrum 1814—1830.
«O Heid den. Konge, som
Har Mænd, der vove uden Frygt at tale
Den djærve Sandheds Sprog i Kongehallene
Da stykket i januar 1830 blev opført i Kristiania til indtægt
for forfatteren, forefaldt der begeistrede demonstrationer fra
publikums side. Den kronede nationalsang blev sungen af hele huset,
og siden blev der fremsagt en prolog, der urider publikums
tilslutning hyldede digteren i de varmeste udtryk. Det hele skrev sig
imidlertid nærmest fra glæde over, at en norsk digter havde vovet
sig ikast med en saa dristig opgave som et emne fra sagatiden.
Forøvrigt gjorde stykket ikke synderlig lykke.
Det er da hverken i det historiske eller i det romantiske
skuespil, hverken ved fremstillingen af norske korsfarere eller tyske
riddere, at BJERREGAARD har vundet sine laurbær som dramatisk
forfatter. Det gik ham, akkurat som det gik MAURITS HANSEN : først
idet han hentede stoffet fra det liv, der levedes af hans samtidige
landsmænd, lykkedes det ham at frembringe et værk, der havde
værdi.
Af alt, hvad hin periode i vor literatur frembragte, er
«Fjeld-’’eventyret» det eneste værk, som den dag idag har usvækket
levedygtighed. Medens intet andet norsk stykke endnu har holdt sig
stort mere end en menneskealder paa Kristiania theaters repertoire,
har «Fjeldeventyret» allerede hævdet sin plads i to, uden at tiden
har øvet nogen synderlig indflydelse paa dets scenelykke. Det har
været opført over 60 gange og trækker endnu hus, naar det efter
nogle aars hvile bliver gjenoptaget paa repertoiret. Hvis theatret
vilde give det et smukt og korrekt udstyr baade med hensyn til
dekorationer og dragter, og hvis man paa samme tid vilde indstudere
musiken fuldstændig, kunde det maaske endnu paa sine gamle dage
opleve den ære at blive «et af sæsonens kassestykker». Det er
desuden det første norske skuespil, der har naaet frem til
udenlandske scener, idet det i sin tid er bleven opført baade i
Kjøbenhavn og Stockholm.
En del af den lykke, «Fjeldeventyret» har gjort, skyldes
vistnok VALDEMAR THRANE’S musik, hvori Kristiania musikalske liv i
aar-hundredets første decennier har skudt sin smukkeste blomst.
VALDEMAR THRANE (født 1790) var nemlig søn af den bekjendte musikelsker,
[-«Fjeldeventyret»-]
{+«Fjeldeven-
tyret»+} (1825).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
