Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
H. A. Bjerregaard. 83
Sagen var vei, at han — den eneste af periodens digtere, der
levede i selve hovedstaden — tidligere og skarpere end nogen anden
følte, at den gode gamle tid var forbi, og at en ny tid med nye krav
til digtningen stod for døren. En samtidig biograf taler med megen
indignation om en del «unge Kritikakleres» optræden som en af
aarsagerne til BJERREGAARD’S taushed. At kritiken begyndte at
vaagne, var netop et af de første tegn paa en ny tids komme.
I tiden nærmest efter 1814 havde fordringerne været smaa og
kritiken ingen. Enhver gjaldt for at være digter, bare han kunde
rable sammen et par vers, og hævede disse vers sig en smule over
tidens låve gjennemsnitsmaal, saa gjaldt vedkommende forfatter
straks for at være en stor digter. Det var den fattiges nøisomhed;
det var salig «Nors» og S. O. WOLFF’S-velmagtsdage.
Men efterhvert som forholdene udviklede sig, steg ogsaa
fordringerne. I JOHAN LUDVIG HEIBERG havde Danmark faaet en
kritiker, der med klarhed og skarphed paaviste manglerne selv i de
populæreste digteres værker. Hans «flyvende Post» udkom i 1827
og 28, stansede derpaa i 1829 og udkom atter i 1830. Her var det,
HEIBERG førte slutningskampen i den BAGGESEN-OEHLENSCHLÅGER’ske
feide. I 1827 skrev han den bekjendte kritik over «Væringerne i
Myklagard», i 1828 svaret til OEHLENSCHLAGER og kritiken over
«Freias Alter». Derpaa fulgte hans kamp med OEHLENSCHLAGER^
ivrigste beundrere og endelig i 1830 den voldsomme polemik
med HAUCH.
Hele denne kritiske virksomhed bidrog meget til at skjærpe
den kritiske sans hos en del af Norges akademiske ungdom, og det
første, denne unge kritik tog sig til, var at holde en grundig
oprydnings- og udkastelsesforretning paa det norske Parnas. I 1832 skrev
WELHAVEN i «Vidar» sin anmeldese af maanedsskriftet «Bien», i
1833 anmeldelsen af S. O, WOLFF’S digte. En indgaaende, om end
fra andre udgangspunkter skrevet kritik over BJERREGAARD’S
«Blandede Digtninger» havde gamle NICOLAI WERGELAND i 1831
offentliggjort i JONAS ANTON HJELM’S «Almindeligt norsk Maanedsskrift».
Hertil kom saa i 1837 P. J. COLLETT’S førnævnte fordømmelsesdom
over SCHWACH’S digtervirksomhed. De gamle digtere forargedes
over alt dette «kritikakleri» ; dels tog de selv til gjenmæle, dels tog
de hinanden i forsvar. Men BJERREGAARD blandede sig ikke i den
frugtesløse kamp; han trak sig tilbage og forstummede.
Kritiken.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
