Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kritiken. 85
Begreberne om et godt Digt og Fordringerne til Digteren vare
overhoved i den forenede dansk-norske Literatur i de sidste
Decennier i forrige Aarhundrede høist indskrænkede og mangelfulde,
da man i Almindelighed forvexlede Poesi med Talekunst, og ikke
betragtede dem som noget Selvstændigt, men meget mere som en
Terne for andre Videnskaber eller i alle Fald som en behagelig
Tidsfordriv. Licentia poetica havde en vid Mark, fordi den da med
en vis Embedsmine turde gaa over i Prosaens Gebet, og man
vænnede sig til at se Kritiken suspendere sine bedste Rettigheder, saa
længe Poesien havde et Slags Hævd paa at være hverken Vers
eller Prosa.
Det er dette falsk-tolerante System, der endnu af og til gjør
sig gjeldende, og det er især enkelte Frembringelser af et i vore
Dage temmelig almindeligt og let erhvervet poetisk juste-milieu, der
tro at kunne gjøre Fordring paa denne Herlighed.
Vort Aarhundredes Kunstbegreber underkjende denne lunkne
Mellemting; man har opfattet Poesiens Væsen i dets Renhed
og udsondret fra den digteriske Fremstilling alle uvæsentlige og
slappende Bestanddele. Poesien erkjendes som en selvstændig
skjøn Kunst, der i sine forskjellige Ytringer og Forgreninger kun
har Betydning og virker som saadan ved en høi Klarhed og
Fuldendthed.»
De citerede linjer fortjener at lægges særlig mærke til; det er
en af de vægtige udtalelser, der danner grænse mellem en gammel
og en ny tid. For første gang hævdes her helt og ubetinget
poesiens selvstændighed, poesien for poesiens egen skyld. For første
gang brydes her helt og ubetinget med den gamle digterskole; for
første gang stilles en ny poesi op som løsen. Det er paa samme
tid et opgjør og et program.
Men samtidig med at dette program stilledes, havde
allerede en ny digtning begyndt at udfolde sig. Dens
forudsætninger var ikke de samme som kritikens; den gik sine egne
underlige veie. Men ogsaa disse veie førte langt bort fra den
gamle skoles. De tidsforhold, der havde frembragt den, var
nye, den aand, der fyldte den, var ny, og den form, hvori
den fremtraadte, var det ikke mindre. Hvad man end kunde
have at indvende imod den: forslidt kunde man i alle fald
ikke beskylde den for at være. Var den gamle digtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
