Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
go Andet tidsrum 1830—1845.
virke af reaktionen; men de fleste holdt trofast paa principerne
fra 1814, og i løbet af tyveaarene traadte desuden nye mænd frem,
der med bestemthed afviste alle forsøg paa at forandre den frie
forfatning, som nationen havde erhvervet i en lykkelig stund. KARL
JOHAN led det ene nederlag efter det andet, og saa langt fra at
rokke grundloven lykkedes det ham kun at befæste kjærligheden
til den og skabe en stærk vagt af fædrelandssindede mænd om
«dette kostbare Klenodie», som det gjaldt at redde uskadt fra alle
truende farer.
Og endnu stærkere bidrog kongens uvilje mod
høitidelig-holdelsen af lyde mai til at udvikle befolkningens kjærlighed til
fædreland og grundlov. I de første ti aar efter 1814 hører man
ikke synderlig tale om højtideligholdelse af lyde mai. Det eneste
sted, hvor dagen før 1824 blev høitideligholdt, var Trondhjem;
her satte en indvandret flensburger, kjøbmand PETERSON, sig i
spidsen for dagens festligholdelse og blev derigjennem den
egentlige ophavsmand til den senere saa populære nationalfest. Først
da grundloven havde bestaaet i ti aar, blev der ogsaa i
hovedstaden tale om at feire dagen; men kongens paa forhaand udtalte
uvilje mod de paatænkte tilstelninger forhindrede enhver officiel
glædesytring, og kun studenterne og et andet privat selskab
vovede at komme sammen for at drikke grundlovsdagens skaal.
Først i 1826 fandt en mere almindelig høitideligholdelse sted, og
i Bergen forefaldt der endog i den anledning nogle smaa
gade-uordener, der trods sin ubetydelighed vakte adskillig opsigt udover
landet. I alt dette saa KARL JOHAN ikke andet end en række
demonstrationer mod ham og mod foreningen med Sverige. i7de
mai var i hans øine først og fremst den dag, da nordmændene
valgte den danske prins KRISTIAN FREDRIK til konge; han opfattede
derfor højtideligholdelsen som en demonstration til fordel for den
gamle forbindelse med Danmark. Det nyttede ikke at forklare
ham, at naar nordmændene høitideligholdt dagen, saa var det,
fordi grundloven var bleven underskreven paa Eidsvold den dag.
Han blev ved sit og vilde paa ingensomhelst maade erkjende
nogen grundlov af i7de mai. Vilde nordmændene absolut
højtideligholde en grundlovsdag, saa fik de vælge den 4de november;
thi da først var grundloven bleven lov gjennem foreningen med
Sverige; før den tid havde den kun været et slags oprør mod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
