Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94 Andet tidsrum 1830—1845.
at være, havde det dog en vidtrækkende betydning. Frå nu af
blev det en national æressag at høitideligholde den i7de mai,
og KARL JOHAN fandt det snart klogest at lukke øinene for
festlighederne den dag, selv om han ikke forandrede sin opfatning.
Allerede nogle faa aar efter var dagen bleven en almindelig
national festdag, og HENRIK WERGELAND var bleven et slags
syttende-mai-heros, i hvem den store mængde paa en vis maade
saa dagens legemliggjørelse.
Endnu stærkere fremtræder forskjellen mellem tyveaarene og
trediveaarene, naar talen er om oppositionens karakter og
sammensætning. Det havde, som bekjendt, været den norske
embedsstand, der i 1814 havde skabt grundloven. Mere eller mindre
bevandret i VOLTAIRE’S, ROUSSEAUS og MONTESQUIEU’S skrifter,
beundrere af den engelske statsforfatning og paavirkcde af den
franske revolutions ideer, som de norske embedsmænd dengang
var, havde de skabt en konstitutionel statsforfatning paa demokratisk
grundlag, idet de gik ud fra den doktrin, at den jorddyrkende
klasse burde have den afgjørende stemme i landets anliggender.
Foreløbig blev denne opfatning ikke mere end et dødt bogstav;
thi bønderne havde endnu ikke tilstrækkelig politisk modenhed til
at tage den magt i besiddelse, som man uopfordret fra deres side
havde givet dem. Foreløbig havde embedsmændene endnu en
stor opgave at løse, nemlig den at værge og befæste det værk,
som var grundlagt i 1814, mod allehaande angreb. Angrebene
rettedes væsentlig fra kongemagtens side i form af de nævnte
forslag til grundlovsforandringer, som gang paa gang blev fremsat
i løbet af tyveaarene og ligesaa ofte tilbageviste af en stærk og
enig storthingsopposition, der i overensstemmelse med traditionerne
fra 1814 væsentlig rekruteredes fra embedsstanden.
Efter 1830 dukker der imidlertid et nyt element op i det
politiske liv. Bønderne begynder at faa bevidsthed om den magt,
grundloven har lagt i deres hænder, og de giver sig til at bruge
den. De overtager ikke blot den gamle oppositions program:
bevarelse af grundloven i uforvansket skikkelse; men de vender
ogsaa sine vaaben mod den stand, der i tyveaarene havde skrevet
dette program paa sin fane. De, der i tyveaarene havde kjæmpet
for friheden, gjaldt nu for at være frihedens fiender og blev selv
bekjæmpet i frihedens navn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
