Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Il8 Andet tidsrum 1830—1845.
midt paa Dagen», uden at bruge 55 femføddede jamber — 550
stavelser — til det, og i denne skybanke af ord lader han hende
drysse en hel billedhagl ud over læseren. Først ved at bevæge
sig gjennem en mangfoldighed af forestillinger, om solen, om
«Drømmeverdenen, hvor alt er omvendt», de brune eskimoer, Amerikas
heder, en nordisk nat o. s. v. o. s. v., kan hun faa sagt den simple
sætning, hun har at sige. Da hun er færdig med dette ægte
WERGE-LANn’ske ungdomsdigt, resumerer Sinclar hendes tale, idet han
angiver, hvad der er hendes egentlige mening. I sandhed, det kan
behøves. — I dedikationsdigtet til «Skabelsen, Mennesket og
Messias» bruger WERGELAND 140 ord for at sige: «Ved Mjøsen sidder
en Dreng med en Harpe» — i den grad hober billederne og
analogierne sig op for hvert ord i sætningen. Meget træffende har
NICOLAI WERGELAND karakteriseret sin søns ungdomsdigtning, naar
han siger, at «en hidsig Muse overalt paaskynder hans Flugt».
Han producerer som en rasende, hans digtersyner er saa
overvældende, at de antager feberdeliriernes styrke og tøilesløshed. Om
nogen bevidst kunstnerisk stræben kunde der under saadanne
omstændigheder ikke være tale.
Saaledes virker læsningen af SHAKESPEARE paa ham i det første
øieblik. Den vækker hans genialitet og jager ham paa samme tid
op i den mest tøilesløse manierisme.
Men efter nogle aars forløb indtræder der en forandring. Der
kommer større ro, større modenhed, større klarhed over ham.
SHAKESPEARE er faldt som et nedslag over hans fantasi; men det
oversvømmer den ikke længer. Det er atter sunket tilbage efter at
have øvet sin befrugtende indflydelse.
Og da er WERGELAND’S stil helt og holdent bleven hans egen
eiendom. Han er bleven helt sig selv, stor og eiendommelig i feil
som i fortrin.
HENRIK WERGELAND’S første bog var farcen «Ah», der udkom
i 1827 under pseudonymet Siful Siffada. Aaret efter udgav han
’baade en ny farce «Irreparabile tempus» — D: den uerstattelige
tid — og «Sinclars Død, Sørgespil i tre Acter». Det sidste arbeide
bar hans eget navn paa titelbladet.
Farcen «Ah» skal være fremkaldt af en voldsom konkurrance
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>