Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Henrik Wergeland. 121
igjennem samlingen. Den kan nemlig ikke læses; den maa studeres,
omtrent som vi i skoledagene studerede HORATS’ indviklede vers
eller TACITUS’ sammenklemte perioder. Vi maa bogstavelig talt,
ret som det er, gaa paa jagt baade efter subjekt, objekt og
prædikat, akkurat som vi gjorde dengang. Og dertil kommer saa
denne sværm af brogede billeder, dristige ideassociationer og
ufor-useede parenteser, der paa samme tid blænder, overvælder og
forvirrer. Det er som at gaa i en vild og bråt urd; ret som det er,
maa man stanse for at «puste lidt i bakken», og ikke saa sjelden
synes man, at man er gaaet rent «i berg», saa man hverken kan
finde frem eller tilbage. Dog, hvis man ikke giver tabt, men
trøstig tager fåt paany, kommer man dog tilsidst frem paa en vis.
Og overskuer man saa den vei, man har tilbagelagt, de glimrende
udsigter, der hist og her pludselig har aabnet sig for næsten
ligesaa pludselig at lukke sig igjen, de mange interessante iagttagelser,
man har havt anledning til at gjøre — da finder man, at udbyttet
rigelig har lønnet umagen.
«Harpeslag om Venskab og Kjærlighed, Frihed og Fædreland»
havde faderen villet, at digteren skulde kalde samlingen. Denne
titel vilde have angivet dens indhold med en inventarielistes
nøiagtighed og fuldstændighed. «Stellanea» havde HENRIK
WERGELAND selv en tidlang tænkt at kalde samlingen; dette navn vilde
have angivet, hvad der er dens hovedindhold: kjærlighedsdigtene
til Stella.
Denne kjærlighed gaar næsten gjennem hele samlingen, som
den røde traad gjennem den engelske marines taugværk. Endog i
et digt som oden til Napoleon har den fundet plads. Selv har han
levende følt denne sammenhæng. Stella er hans gud, siger han i
et af digtene; han er hendes Messias, der paa hendes vink skaber
sole og kloder, og saa sammenligner han da de enkelte digte med
stjernerne. «En sangfuld Sommermorgen paa Skreia» er hans
Venus, digtet til CARL JOHAN Jupiter, «Til Norges Flag» er
Nordstjernen, «Napoleon» Uranus, oderne til venner er Ceres, Juno og
Vesta, og den lille Pallas er digtet til hans kanin.
Der er to karakteristiske egenskaber ved denne erotiske
digtning; den er paa samme tid ulykkelig og sværmerisk. I digtet
«Til Stella» heder det, at hans hjerte har nok med at tænke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
