Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138 Andet tidsrum 1830—1845,
derfor uden fart i sine foretagender. Han var theologisk student
uden at studere theologi; han vilde være kunstner, men kunde ikke
beskjæftige sig anderledes med kunsten end som dilettant; han
skrev digte uden at have andet til hensigt end at more en
kamerat-kreds; han syslede en smule med æsthetiske og literære studier
uden at have nogen tanke paa at gjøre nogen anvendelse af dem.
Det saa virkelig et øieblik ud, som om han skulde sygne hen i et
slags æsthetiserende dagdriverliv. Da var det, HENRIK WERGELAND
og den gjæring, julirevolutionen fremkaldte herhjemme, gav hans
natur det chok, den trængte for at komme i fart, Inden han rigtig
vidste af det, var han i løbet af faa aar bleven kritiker, polemiker
og digter.
Hvad skulde den soignerede, i al sin fattigdom aristokratiske
WELHAVEN tænke om en slig færd som WERGELANDS? Hvorledes
kunde hans hjemve efter fred, klarhed og harmoni forliges med
denne støiende fredsforstyrrer og konfusionsmager? Hvorledes
var det muligt, at en saa stik modsat natur, som han var,
skulde kunne opfatte alt det friske og forjættelsesrige, det
vaagnende genis gjæring og gjennembrud i hele dette ydre røre,
som trængte ham lige ind paa livet, forstyrrede hans ro og
blandede sig som en skurrende mislyd ind i hans æsthetiske dolce
far niente?
Og saa kom endelig det værste af alt. Det var ikke nok med,
at han gjorde kvalm, denne umulige vildbasse. Han gjorde ogsaa
poesi, hastemte nationale tragedier og høitravende lyriske rhapsodier,
halvgalne farcer og saa tilslut det galeste af alt: menneskehedens
epos og republikanernes bibel, det i omfang, i dristighed og i feil
lige gigantinske verdensdigt: «Skabelsen, Mennesket og Messias».
Inden han var to-og-tyve aar gammel, havde han allerede frembragt
en hel liden literatur.
Og hvad var det for en literatur? Var hans væsen lig en
fjeldbæk, saa var hans produktion som en hel vaarflom, brydende
over alle bredder og grænser, vældig, regelløs og grumset.
Hvad maatte WELHAVEN tænke, naar han læste disse arbeider,
han, der allerede i skoledagene havde indsuget den lære, at poesien
og kunsten, det var klarhedens og harmoniens fredlyste hjem, han,
der troede som en kulsvier paa sandheden af JONAS REIN’S ord:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
