Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146 Andet tidsrum 1830—1845.
medes bekostning. Paa titelbladet læses følgende hyperpatriotiske
motto;
«Fremmed Ild er ei saa klar
som den Røg, vi hjemme har.
(Gammelt Ordsprog.)»
Og i overenstemmelse med denne grundsætning taler de ,to
personer, der i farcen skal repræsentere den sunde sans, medens
«Papa» er hovedrepræsentanten for det modsatte standpunkt.
«Forresten kan Du melde,» siger han til Contrabas, «at det Land, jeg
er fordømt til at boe i, ikke er saa aldeles barbarisk, som
Vild-tysken troer, thi vi have saasom f. Ex. Boghandlere, der sætte en
Stolthed i at være intet Andet end Leipzigernes og Kjøbenhavnernes
Factorer; vi have Theaterrecensenter, der studere Konsten efter
Operajournaler fra Berlin, Anno 1750 —; vi have et Theater, hvor
man (Himlen skee Lov!) ikke hører et norsk Ord; vi have Frygt
for Spioner som i Madrid, udenlandske Malere istedetfor vore egne;
vore egne Sagaer og Nationalkrøniker faae vi for god Betaling ifra
Kjøbenhavn, ligesaa alle øvrige Slags Skrifter, især en behørig
Flom af Maaneds-Hjerneføde, som vore Damer proppe sig med —
dog have vi den Ære, at faae de saakaldte Skoleauctorer directe
fra Tyskland — item have vi saa temmelig en almindelig Afskye
for Alt hvad gjøres kan i Landet og kaldes efter Landet, saa at
Normanden sætter en Ære i at gjøre sin Ryg til et Udlændingens
Gjældsbrev» o. s. v. o. s. v. Overensstemmende med sine
udenlandske sværmerier vil Papa, at hans pleiedatter, Alvilde, skal stase
sig til med hjemført stas:
«Hør, Datter, omend Sminken er
ei jevnt i Brug — desværr’! desværr’! —
paa Kinderne i Landet her:
som andre Norges Qvinder maae
din Dragt at sminke Du forstaae
med Regnbuefarver. Silke broget
et Intet gjøre kan til Noget.»
Men Alvilde holder sig til det Værken, hun selv har vævet:
«Mit fattige Land har ei Evne til
at klæde i Silke forfængeligt Smiil.
Mit fattige Land har ei bedre Lykke,
end sin bedste Datter i Værken at smykke.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
