- Project Runeberg -  Illustreret norsk literaturhistorie / Bind II (1ste halvbind) /
148

(1896) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jæger, Otto Anderssen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

148 Andet tidsrum 1830—1845.

februarrevolutionens skueplads. Over England og Havre naaede
han sit bestemmelsessted i begyndelsen af juli, og i de uger, han
opholdt sig der, levede han med af hjertens lyst. Uroen fra 1830
var endnu ikke stilnet af; han fik anledning til at overvære baade^
opløb og theaterspektakler, og naar ikke franskmændene tog
initiativet, besørgede han det selv. Han brølede et hurra for den franske
arme og for trikoloren ud igjennem et diligensevindu, saa alle
passagererne kom i ekstase og brølede med, og under et besøg i
Théåtre de la port St. Martin, hvor man opførte scener af NAPOLEONS
liv, fremkaldte han en sand storm ved at raabe «a bas le coquin
anglais», da fremstilleren af HUDSON LOWE’S rolle viste sig. Paa
Bastilledagen var han midt oppe i tumulten og var nær ble ven
revet i stykker af pøbelen, der antog ham for at være en russer
eller en spion, og ved en anden leilighed holdt han paa at blive
arresteret sammen med fredsforstyrrerne — kort sagt han var rigtig
i sit element og beklagede kun, at opholdet varede altfor kort, saa
han ikke fik se alt, tiltrods for at han uafladelig var paa farten.
Med hvilken fornøielse han senere dvælede ved minderne fra denne
udenlandsreise, fremgaar klart nok af «Hasselnødder», hvor de
indtager en betydelig plads. —

Kort efter hjemkomsten begyndte den anden afdeling af
kampen mellem ham og WELHAVEN. Han havde ikke glemt digtet fra
1830 og fandt derfor ved given anledning at burde give dets
forfatter et par smaa stikpiller til tak for sidst. I studentersamfundet
var tonen ikke den bedste, og udover kvælden, naar punschen
begyndte at gjøre sin virkning, hændte det ikke saa sjelden, at
man gav sig til at synge uanstændige viser. Dette klagede
WERGELAND over i en skrivelse, som han sendte ind til Samfundsbladet fra
Eidsvold, hvor han opholdt sig høsten 1831. «Men lystige Viser
vil dog Ungersvendene have paa Tungen, naar det snurrer i
Parykken,» skrev han, og derfor foreslog han, at man skulde synge
satiristiske sange og smaavers. Endel prøver paa saadanne
medfulgte skrivelsen, og to af dem gik ud over WELHAVEN. De lød
saaledes:

«Lig Phaeton Solgudens Hjul
vil Welhavens Vid probere,
saa seer man liden Sommerfugl
i Støvler voltigere.»

[-«Stumpe-feiden»,-]

{+«Stumpe-
feiden»,+}

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 21:50:33 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilnolihi/2/0164.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free