Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. S. Welhaven. l6l
til, om han selv gik tilgrunde eller ikke — da staar han for os
som en af de store skikkelser, hvortil enhver, der har noget at
kjæmpe for, maa se op. «Kampen er mig et med mit Liv,» skriver
han i et brev fra 1835. «Der er ingen aandelig Frelse, ingen
Spireevne for Fædrelandets Kræfter, før den store Folkejammer er
hævet. Jeg føler hos mig selv, at ingen fri og gjennemgribende
Produktion vil lykkes mig, før denne min store Sorg er forsvunden,
og saaledes maa det gaa enhver varm Genius i Norge.»
At give et klart og greit referat af tankegangen i «Norges
Dæmring» er ikke nogen let opgave. Sagen er, at man her staar
overfor en afhandlings tanker fremstillede i et digts form; man er
sjelden rigtig sikker paa, hvor den egentlige tanke ender og det
digteriske billede begynder. Her er rig anledning til misforstaaelser,
og der var da ogsaa fuldt op af dem, da digtet fremkom.
I det hele taget var WELHAVEN’s polemiske stil let udsat for
at blive misforstaaet, og han maatte gang paa gang rykke i marken
med forklaringer af, hvad han havde ment. Aarsagen laa i selve
stilens karakter. Han havde som polemisk stilist en udpræget
tilbøielighed til at abstrahere, istedetfor at individualisere, til at
al-mindeliggjøre istedetfor at præcisere. Da han f. eks. i 1838 —
altsaa efter otte aars kamp — skal angive, hvad striden egentlig
dreiede sig om, hvad det egentlig var, han fordrede, skriver han:
«Her paastaaes, at der i enhver Stræben maa ligge et eget Begreb,
som den skal fyldestgjøre, og at ethvert Hensyn, der ei kan
indbe-fattes i dette Begreb, skal være udenfor baade den Givendes og
den Modtagendes Betragtning. Og der fordres da, at Grunden for
Bifald eller Dadel skal søges i Værket selv, idet man fra begge
Sider tilstaar det den samme Selvstændighed, som enhver Frugt
maa have, naar den har skildt sig fra Stammen.» Maskerne i dette
logiske net, hvori alle stridens spredte enkeltheder skulde fanges,
er saa vide og rummelige, at det meste gaar frit igjennem og lidet
eller intet bliver hængende.
Dobbelt gjælder dette «Norges Dæmring», der er skrevet paa
vers og tilmed i saa vanskelige strofer som sonnetter. Her er seiren
over formen tildels vundet paa tydelighedens bekostning.
At WELHAVEN valgte versformen for sit polemiske hovedværk,
ligger vei tildels netop i den nævnte stilistiske tendens; men det
ii — Ul. norsk literaturhistorie. II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
