Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164 Andet tidsrum 1830—1845.
rigorister henter sine slagord fra Paris og fra polakkerne; men
herhjemme er det hele ikke andet end «tosset Klingklang». Og
ligesaa tosset er alt det skvalder, som høres om odelsbonden og
Norges storhed.
«Vi prale med de rustede Trofæer,
vi prale med vor Jord og med vor Himmel,
vi pukke paa en Kraft, hvoraf vi kues;
og fra vor vinterlige Klippestrimmel
den halve Verden tappert vi bebæer,
og gjøre Vind, hvor vi dog burde blues.»
Alt skal være norsk, heder det, selvstændighed skal være at
vor tragten; ingen efterabelse af det, som er fremmed. Men
selvstændigheden vindes ikke, fordi man kryber i skjul bag en mur.
Nationen taber ikke sin selvstændighed, fordi om den beriges med
fremmed kulturstof. Frå haven flyver bisværmen ud til alle kanter
og henter blomstersaft; men naar den vender hjem igjen, bliver det
dog altsammen forvandlet til honning, uanseet hvor det er hentet
fra. Et podet æbletræ bærer ligesaa fuldt æbler som et upodet,
kun med den forskjel, at de sidste er smaa og slette, medens de
første er udmærkede. Men hos os anerkjendes ikke denne
kjendsgjerning:
«her er det Lov den søde Frugt at laste,
og derfor maa ei Træet være podet. >
En og anden læser vil maaske finde, at forfatteren dvæler
altfor meget ved skyggesiderne. Her er jo ogsaa lyspunkter som
trafikens fremgang, forfatningen, Storthinget, Kongsbergs flor,
finan-cernes betryggelse. Men alt dette er kun ydre røre, saalænge
hjertet mangler til de spredte lemmer. Thinget er kun et udtryk
for savnet af dette hjerte. Var der blot et nyn af vellyd, nogle
rene strenge ved siden af alle den lurvede bandes plumpe og drøie
stemmer, saa skulde mangen klage forstumme. Men her er kun
blind iver og sløvhed; selv længselen gaar omsider tilgrunde, og
man havner i kras materialisme.
Men mangen Aand, der slipper Hobens Tridt,
og mangt et Hjerte, hvori Himlen daler,
staar under Klippen med Prometheus-Kvaler,
og ser sig lænket til den raa Granit.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
