Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168 Andet tidsrum 1830—1845.
esserede han sig levende og havde her en god støtte i sin ven L. KR.
DAA, der jo ikke uden grund gjaldt for at være et stort stykke af
en angloman. At han ud fra sit standpunkt ikke havde synderlig
tilovers for tysk romantisk literatur, siger sig selv; men ogsaa
ligeoverfor Tyskland var han en interesseret iagttager af den gjæring,
der bebudede en ny tids frembrud. Og hvad der her aller stærkest
maa fremhæves, det er, at han som ingen anden arbeidede for at
gjøre folket delagtig i den almene kulturs goder. Vistnok klædte
han sig i vadmel, bekjæmpede fremmed luksus og gjorde modstand
mod den stærke danske indflydelse — «vi ville være norske i Malm
og Klang», erklærede han i sin tale ved Krohgsstøttens afsløring
— men ikke desto mindre hævdede han bestemt ved samme
leilig-hed, at opgaven tillige var at «skue frit og vidt ud i Verden».
Nei, kampen var ikke en kamp for kulturen, mod dens fiender,
som WELHAVEN vilde gjøre det til. Det var en kamp mellem to
kulturretninger. Den ene — repræsenteret af WERGELAND — havde,
som før er nævnt, væsentlig engelsk-franske forudsætninger, idet den
støttede sig til det attende aarhundrede og til dets fortsættelse:
politisk i julirevolutionen og St. Simonismen, poetisk i den engelske
digtning, religiøst og filosofisk i samtidens rationalistiske humanisme.
Paa den anden side en tysk-dansk aandsretning, der støttede sig til
reaktionen mod det attende aarhundrede. Literært havde den sine
forudsætninger i tysk romantik, i OEHLENSCHLAGER^ digtning og i
J. L. HEIBERG’S kritiske virksomhed; religiøst heldede den mod den
gamle Orthodoxi, saaledes som denne var begyndt at dukke op
igjen i samtiden med polemisk frontstilling til rationalismen; politisk
var den paa norsk grund de første ytringer af det store europæiske
tilbageslag, der fulgte ovenpaa frihedsbevægelserne omkring 1830.
Naar WELHAVEN taler om, at hans modstandere vil udestænge
kulturen, er det den danske kultur, han mener. Danmark er den
«-Hesperiens Have», hvorfra han vil hente den forædlende podekvist
til det forkrøblede norske æbletræ. Ligefra skoledagene havde han
hørt saa meget om det rige aandelige liv, som levedes dernede;
læsning af dansk literatur og samvær med danske, der besøgte
Kristiania, havde forstærket det straalende indtryk. Dernede maatte
alt det findes, som han savnede saa bittert herhjemme. Og saa
vilde endda denne umulige HENRIK WERGELAND og hans ligesaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
