Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Papegøien*. 185
en hel del af sine vittigheder: «Hør Mutter, I er et concret
gammelt Hæspetræ! Hør Fatter, Du er et abstract Bagbæst» o. s. v.
o. s. v. Han fortæller ham desuden, at han dagen forud har været
i den grad vittig, at han har kaldt grundloven prostitutionen af i/de
mai. Papegøien er meget imponeret og slutter sig straks til
Polemikkel, især da han hører, at hans modstander Siful beundrer den
vilde natur, den, han har en udpræget skræk for siden hint
sammenstød med alferne. Bogladen kommer istand, og gjennem papegøiens
indberetninger til onkel Zacharias erfarer vi, at alt gaar udmærket.
I hans bod opfindes der hele 30 skjældsord mod patrioterne,
«hvoraf saaledes høistærede Hr. Principal ville se, at Seiren er paa vor
Side». Tilslut løsriver han sig fra afhængigheden af Giildenthal og
opretter egen boghandel; men neppe er det gjort, før han opdager,
at der er alfer ogsaa i Norge. Poetikel har nemlig faaet ham med
op i den botaniske have en aftenstund, forat han «af Mørket,
Kulden, Flaggermusene, de qvækkende Frøer og døsige Blomster skulde
danne sig en objectiv Idee af Dæmringens Aand». Der faar alferne
tag i ham og forraader, at han i virkeligheden bare er en
pape-gøie, medens en af dem holder en tordentale «over Letsindighed,
Bagtalelsessyge og Ondskab m. m.» Det værste af alt er imidlertid,
at Siful sidder i et lysthus og hører det hele. Det er ude med
papegøien som boghandler; den maa vende tilbage til Danmark
og søge plads i Dyrehaven «som slet og ret Papegøie». Men
heller ikke her faar den være i fred for alferne; paa grund af alle
de slemme streger, den har gjort, forvandler de den til en
olden-borre. Polemikkel Poetikkel er imidlertid reist efter den forsvundne
Johan Papendal, som han først gjenkjender i oldenborrens ham,
efterat han har revet benene af den i raseri over, «at fornuftige
Folk tænke ens baade i Danmark og Norge». Den døende
olden-borre tilgiver sin ven og holder en formaningstale til ham, hvori
det blandt andet heder: «Det er forbi med os begge; lad mine
sex afrevne pedes minde dig om, at det er et ligesaa ulykkeligt
Indfald, at ville være Digter, naar man ikke er det, som at ville
være Menneske, naar man engang er bleven Papegøi. Lær af dette
udsluknende Liv, at du staaer paa det skrækkelige Trin for en
gammel Student, at de sidste Gloser henblegne i din Hukommelse.
Og lad denne Kokase minde dig om, at Hver har sin Sfære.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
