Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
192 Andet tidsrum 1830—1845.
holdt folkemøder paa flere steder. Men i oktober 1835 tilstødte
der ham en malheur, som med et slag gjorde ham umulig baade
som politiker og journalist. At dette skede, er ikke saa underligt;
det forunderlige er, at det ikke var skeet før. En af de mange, der
var bleven æreskjændt i «Statsborgeren», havde nemlig taget det
fornuftige parti at sagsøge bladets redaktør. Dengang var det langt
farligere end nu for en journalist at blive dømt for at have fremsat
usandfærdige beskyldninger. Boden var vistnok mindre, end den
nu er, nemlig bare tre mark; men der var den hage ved den, at
den var forbunden med ærestab for den domfældte. SOELVOLD blev
dømt, og dermed var hans saga ude. Han førte senere en
temmelig eventyrlig tilværelse, idet han reiste rundt i bygderne og
optraadte som plattenslager. Han skal have endt sine dage som
fattiglem i Kristiania.
«Folkebladet» var sovet hen for længe siden, og
«Morgenbladet» havde dengang endnu »kun melketænder» for at bruge
WERGELAND’S udtryk i «Hassel-Nødder». «Statsborgeren» var
altsaa oppositionens eneste organ, og nu stod dette organ uden leder
— det var ikke efter HENRIK WERGELAND’S hoved. Vistnok
billigede han langt fra «den Pøbbelmaneer, hvori det var ble ven
redigeret af den forrømte Redaktør»; men han betragtede det dog
«som et Tidsfænomen, der havde en dyb Nødvendighed». Da
forlæggeren kom til ham og bad ham overtage redaktionen, lovede
han derfor at hjælpe ham saa længe, til han kunde skaffe sig en ny
redaktør. Først vilde han bare redigere et enkelt nummer, senere
et par og endelig i det høieste aargangen ud. Men det blev ikke
med den ene aargang. Helt til udgangen af 1837 blev WERGELAND
staaende som redaktør af «Statsborgeren», en stilling, hvortil han
paa grund af sin varmblodige digternatur var lidet skikket, og som
skaffede ham en mængde ubehageligheder. «Det var et reent
Helvede,» siger han selv i «Hassel-Nødder». «Jeg trællede mig næsten
tildøde i de Fremmedes Land.» Og ved siden af alle de andre
ærgrelser havde han ogsaa den, at bladets abonnentantal stadig blev
mindre. Læserne, der var vante til den SoELvoLD’ske
personal-kritik, fandt ikke smag i WERGELAND’S mere abstrakte Skrivemaade.
Ved udgangen af 1837 maatte bladet gaa ind.
Omtrent samtidig med, at WERGELAND overtog redaktionen af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
