Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Henrik Wergeland. 2O3
paa en hytte ude i Grønlien,* som han da i mai maaned blev eier
af og tog i besiddelse. Istedetfor daglig at ride eller gaa den store
omvei rundt Bjørviken anskaffede han sig en baad og roede over
til bryggerne, hvor han satte aarerne ind hos en restauratør. Dette
gav anledning til, at han enkelte gange gik ind i restaurationen, og
der gjorde han bekjendskab med eierens datter, en ung, smuk pige
paa 19 aar. Snart var han en stadig gjæst i stuen; hans venner
troede, at saasnart han havde endt sine forretninger og spist
middag, pilede han over til Grønlien «for at nyde Jorddrottens
Selvbehagelighed og Landlivets egen Behagelighed». Nei, han sad «i
god Ro paa denne Side Havnen», forelsket op over begge øren.
«Alle Ungdommens Symptomer med Søvnløshed, Udygtighed til
at gjøre noget, Menneskeskyhed, Aandsfraværelse o. s. v. vare
forlængst indtraadte. De bleve mig utaalelige, og den I2te August
fulgte den formelige og direkte Erklæring.» Saasnart
trolovelses-ringene var færdige, ilede han til Eidsvold med sin forlovede for
at præsentere hende for sine forældre. Han var forelsket som en
syttenaarig og lykkelig over al beskrivelse.
Denne nye kjærlighed har inspireret WERGELAND til en hel
række erotiske digte, som han samlede og offentliggjorde i
maaned-skriftet «Bien» under fællestitelen «Poesier». Gjennem disse digte
kan man følge hans følelses udviklingshistorie lige fra dens første
sky opvaagnen til den fuldmodne seiersjublende betagethed. I det
første digt sammenligner han den elskede med en uopdaget perle,
der endnu ikke er bleven indfattet i sit diadam. Han tør endnu
ikke nævne hendes navn:
«Elskte «Navnløs»! thi jeg vover
selv for Vennen, naar han sover,
ei dit Navn at nævne tyst:
Han selv Han skal mig misunde.
Det, for reent for Verdens Munde
tone skal kun i mit Bryst.»
Kun til træerne og bølgerne tør han hviske det uden at begaa
forræderi. I et andet digt beklager han, at han ikke kan sende
hende blomster, da ingen vil springe ud paa grund af skinsyge
* Lige ved hovedstaden, paa østsiden af fjorden.
Nye erotiske
digte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
