Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Henrik Wergeland. 2O5
«Hun slumrer. — Tys! Hun slumrer.
Ei meer de bløde Fingre besvare mit Haandtryk.
Lig Qvisten, af hvide Roser for tung,
i yndig Skjødesløshed de hænge.
0 Den, der, let som Vinden,
det fine Rosenskjær turde kysse, som Hjertet
1 hver en Fingerspids aander ud,
de balsamineklare og smekkre!
Mit Blod, hvi er du vildest
just nu, da ingen Synd er som den, at hun vaktes,
just nu, mens Evas yndigste Barn
tør frit omsværme i Paradiset?»
Selv tanken paa fremtidens smaa kaar møder han med
ungdommens sorgløse fortrøstning. Deres hjem vil blive fattigt; men
«Os i Døren møde to Engle,
den blide Nøisomhed, glad Tilfredshed.
De have dækket Bordet, redet vort Leie.
Kun en snebar Stribe behøver
den kloge Stær for sig selv og sin Mage.
Stort meer ei, Brud! Geni og Kjærlighed trænger.»
— Men der trænges nu alligevel ikke saa lidet mere, naar det
kommer til stykket; det fik WERGELAND bittert føie. De sorger
og det fiendenag, som han i sin første kjærlighedslykkes overmod
havde udfordret, lod ikke længe vente paa sig.
Skjøndt niaarsgammel theologisk kandidat var han endnu ikke
bleven befordret, og han havde liden udsigt til at blive det i den
nærmeste fremtid. Hans syttende-mai-bedrifter, hans voldsomme
Skrivemaade under de politiske forviklinger i 1836 og 37, hans hele
politiske standpunkt overhovedet havde bragt ham paa det sorte
bræt. Fortvivlet over at blive tilsidesat ved besættelsen af geistlige
embeder, var han i 1834 begyndt at studere medicin for, som han
skriver i et brev til den svenske digter RIDDERSTAD, «genom 4
her-kuliska år bry ta mig en ban, der maste gifva mig friheten och brod,
når jag hunnit de 30». Men denne plan var igjen bleven opgivet
efter en tids studium, og det eneste «brød», han havde opnaaet,
var de smuler, som en amanuensispost ved universitetbibliotheket
indbragte ham. Det hele beløb sig til 200 species. Med saa lidet
kunde der ikke være tale om at sætte fod under eget bord.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
