- Project Runeberg -  Illustreret norsk literaturhistorie / Bind II (1ste halvbind) /
222

(1896) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jæger, Otto Anderssen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

222 Andet tidsrum 1830—1845.

rakker ned paa digteren Leontodons* digte og tilslut bringer ham
i graven efter at have bragt sig selv i daarekisten, hvor han træffer
sin gamle kampfælle redaktør Blasenfeldt — D: «Morgenbladets»
daværende redaktør STABELL, der havde sluttet sig til DAA i
kampen mod WERGELAND —.

Det gjør et trist indtryk at følge denne feide. Jeg kan tænke
mig, det maa gjøre et lignende indtryk at se en hjort, der har
været forfulgt af et kobbel hunde, saa længe til den ikke kan mere,
i den yderste fortvivlelse, med øinene underløbne af blod, vende
sig mod sine forfølgere og stange fra sig iblinde.

Nogen laurbær var der ikke at hente for forfølgerne i en
saadan kamp. Derfor kunde DAA gjerne have sparet sig for at skrive
sammen de 14 «Gransker»-spalter, som han brugte til sin anmeldelse
af «Vinægers Fjeldeventyr».

Der var specielt to ting, som gjorde WERGELAND ondt under
denne feide. Først og fremst var han bedrøvet, fordi han skjønte,
det var DAA’S hensigt at berøve ham folkets kjærlighed, at rane
fra ham den popularitet, som han havde vundet. Før havde han
været oppositionens populæreste mand; nu var DAA paa vei til at
blive det. Han havde en bitter følelse af, at hensigten lykkedes
altfor godt. Han syntes, der var bleven ensomt omkring ham, at
hans ord i sang og skrift ikke længer fandt den gamle gjenklang,
og i denne stemning skrev han saa vemodige klager som
Leontodons sang i «Vinægers Fjeldeventyr» :

«Ve dig, Skjald! det er din Død

synger du herhjemme.
Kilden liig i Jordens Skjød,

kvæle du din Stemme.
Dvergen hører Kildens Kval.
Ingen din fornemme skal.

Gjem dit Kvæde i dit Bryst,

Skjøndt det er en Smerte.
Folkeis Mund er blevet tyst

sygnet er dets Hjerte.
Kun et ensomt Echo til
dine Sange lytte vil.»

* Leontodon, løvetand, WERGKLAND’S symbol, fordi den trives bedre, jo mere
den traakkes.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 21:50:33 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilnolihi/2/0238.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free