Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
254 Andet tidsrum 1830—45.
begavelse er den derimod tilstede i saa stærk grad, at den kun
omformes og forædles, ikke svækkes af forstandsudviklingen. Den
vedbliver at være den herskende evne, hvormeget de andre evner
end udvikles. Hos den lyriske digter — og her tales kun om ham
— er i en vis forstand den aandelige tilstand, der har været
forbigaaende i slægtens og fremdeles er det i det almindelige individs
udviklingshistorie, bleven varig. Og jo mere dette er tilfældet,
jo større arven fra den svundne tid er, desto høiere staar han som
digter.
Frå dette standpunkt maa WERGELAND stilles paa en meget
høi plads mellem den nyere tids digtere. Hans fantasi er saa frisk
og rig, at man maa gaa tilbage til renaissancetidens digtere for at
finde noget sidestykke til den. Det var uden tvivl følelsen af et
vist aandeligt slægtskab, der har fremkaldt hans før paapegede
intime forhold til SHAKESPEARE.
Fortidens mythedannende virksomhed staar ikke for ham som
noget fjernt og fremmed; han er fortrolig med den, han tilegner
sig mytherne, han skaber dem om eller skaber nye myther paa det
gamle grundlag.
Han skal f. eks. forklare, hvorledes det er gaaet til, at han
har glemt en kvinde, han nylig elskede, over en ny kjærlighed.
Hvorledes forklarer han det? Hvorledes retfærdiggjør han sig fra
beskyldningen for letsindighed? Mon ved en nøgtern fremstilling
af de naturlige aarsager? Nei, han danner en mythe om «en skjøn
Sjæl, der hævede sig fra Jorden og udfoldede sig herligere og
herligere, jo flere Liv den gjennemvandrede». «Den havde allerede
gjennem vandret Aandernes, Stjerneaandernes, Seraphernes,
Cheru-bernes og Eloahernes Klasser, da den øverste Eloah, forbauset over
dens Dyb og Glands, for ikke at flette et nyt Mellemled mellem
sig og Englene, i sin Viisdom deelte den og sendte den atter ned
til Jorden at gjennemløbe samme Bane. Begge denne herlige Aands
Dele vare hinanden fuldkommen lige, som en kløvet Diamant, og
som to Stjerneskud dalede de tvende Søstersjele ned til Jorden.
Den lunefulde Skjæbne lod dem synke i to yndige Legemer i vort
gode Fædreland, og Menneskene, uvidende om deres foregaaende
Skjebne, kaldte den Ene Hulda, den Anden Selma.» Da de er
komne til jorden, maa de «adlyde den Lov, at ligeartede Ting fra-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
