Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
268 Andet tidsrum 1830—1845.
kes vistnok hos SIVERTSON — saaledes i hans bekjendte
«Norafjeld med Jøkkel blaa» — men jeg har ikke kunnet opdage noget
særligt WERGELAND^ ved disse billeder. Heller ikke i strofevalg
og rhytmisk præg kan der paavises nogen Paavirkning fra
WERGELAND. I disse som i enkelte andre henseender stod SIVERTSON
mændene af den ældre skole, en SCHWACH og en BJERREGAARD,
nærmere.
Sylvester Sivertsen var en bondesøn fra Lom, født i september
1809. Faderen var en ivrig haugianer, og skjønt gutten kom
tidlig hjemmefra, synes faderen ikke at have været uden indflydelse
paa ham. Et vist hang til grubleri og en vis forkjærlighed for
religiøse stemninger, der aabenbarer sig i hans digte, har han
vistnok taget med fra sit hjem. Efter at have faaet en smule
undervisning hos en storthingsmand paa Hedemarken kom han til
Trondhjem som handelsbetjent. Her hjalp enkelte velvillige mennesker
ham til at læse til artium, som han underkastede sig i 1835, 26
aar gammel. Allerede flere aar før han blev student, var han
optraadt som forfatter og publicist — blandt andet med en bog om
haugianismen —, og efter eksamen viede han sig helt og holdent
til skribentvirksomheden. Samme aar han blev student, oversatte
han TEGNER’S «Svea», «som et Modstykke til Skriftet «Norges
Dæmring»,» og siden skrev han digte og politiske artikler i
hovedstadens liberale blade — de første under mærket URDSONGIS
(anagram for Sigurdson?) — indtil han i 1841 blev redaktør af
«Lillehammer Tilskuer». Frå 1843 til 45 var han bosat i Trondhjem
som redaktør af bladet «Nordlyset»; senere redigerede han
«Drammens Adresse» indtil sin død. Han døde ugift den 6te december
1847. Af et digt «Nytaarsvers til Nana» fremgaar det, at han
engang har elsket og været gjenelsket; men af senere digte ser
man, at dette haab om kjærlighedslykke er bleven skunet.
«Kjærlighedens Rose lod
ham ikkun faa sin Torne,»
som det heder i digtet «Den Eenlige». Denne skuffelse orkede
han ikke at komme over; den gjorde ham trist og grublende, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
