Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Christian Monsen. 281
Med en saa trist facit afsluttedes dette korte digterliv.
Det, som har værd i CHRISTIAN MONSEN’S forfatterskab, findes
blandt hans lyriske digte. Som før sagt, har han imidlertid forsøgt
sig baade som dramatisk og episk digter.
En vis opmærksomhed vakte i sin tid hans drama
«Gudbrandsdølerne», der et par aar efter hans død blev opført paa Kristiania
theater og først i 1857 fremkom i bogform. Som WERGELAND’s
«Sinclars Død» handler det om skottertogets bekjendte Skjæbne
ved Kringen i aaret 1612. Som scenestykke staar det betydeligt
over WERGELAND’S barokke ungdomsarbejde; men derved er jo
i grunden ikke meget sagt. Af handling og dramatisk spænding er
der ikke meget; men til gjengjæld er der saa meget mere af
patriotisk begeistring. WERGELAND’S gudbrandsdalske bønder talte i
WERGELAND^ odestil, MONSEN’S taler i i/de maisk festtaierstil:
«Men før skal Lougen standse i sit Løb,
og før skal Dovre rulle i dens Bølge
for i sin Harm at sønderknuse Alt
hvad der har Liv — før Gudbrandsdølen bøier
sin stolte Nakke under^fremmed Aag.
Den Dag skal ikke lyse over Norge,
da Trællenavnet klinger i vor Dal. — —
— det gjælder Frihed, Fædreland og Ære.»
Uden en vis ydre dramatisk effekt er «Gudbrandsdølerne» dog
ikke, især mod slutningen, hvor Sinclars lig bæres over scenen
under en sagte sørgemusik, hvor de seirende nordmænd vender
hjem med sine fanger til tonerne af en krigersk marsch, og hvor
de saa knæler og synger en salme, der takker Gud for seiren.
Derpaa udbringer «gamle Gudbrand Seilstad» «et Hurra for vort
Fædreland, det gamle, kjære, dyrebare Norge», og under
gud-brandsdølernes hurraraab falder tæppet. Baade paa grund af sit
emne, sin patriotiske pathos og sine folketheateragtige effekter
maatte stykket gjøre et vist indtryk hos et naivt publikum, og
dets scenelykke var da i virkeligheden ogsaa saavidt stor, at det
hører til de faa af vor literaturs ældre dramatiske arbeider, hvis
titel endnu erindres, selv om dets indhold ikke er kjendt af den
slægt, som er født efter 1850.
[-«Gudbrandsdølerne».-]
{+«Gudbrands-
dølerne».+}
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
