Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. S. Welhaven. 313
breve, man har fra hans haand. I det før citerede brev til SARS
hed det: «Der er ingen aandelig Frelse, ingen Spireevne for
Fædrelandets Kræfter, før den store Folkejammer er hævet. Jeg
føler hos mig selv, at ingen fri og gjennemgribende
Produktion vil lykkes mig, før denne min store Sorg er
forvunden.» Og fire aar senere skriver han i et interessant brev til
INGEMAMM: «Det er en vemodig Følelse for en Nutidens
Nordmand, at han har givet sig Poesien i Vold; thi her er en evindelig
Lokken og Opfordring mellem Fjelde og i Skove; alle
Landevætter kommer de nu med Et med deres halv kvalte Erindringer
og gamle Klager og vil have dem forkyndte for Alverden, men de
er ikke istand til at skaffe sine Herolder Fred for Hundeglam og
Steenkast og anden Uteerlighed. Derfor maa man alt imellem fægte
indtil det Yderste, og den sammenjagede Mængde seer omsider
intet uden Profosser i de hellige Forkyndere. O, var her blot
Rolighed for den souveraine aandelige Plebs, her, i dette høiadelige
Land, hvor Nordens poetiske Aand suser som gjennem en ubetraadt
Urskov, hvor der fra hver en Bjergeli høres Anslag til
hjertegribende, udødelige Melodier.» Han har sendt INGEMANN sin første
digtsamling, og han sætter «disse Digtprøvers største Værdi deri,
at de forkynde, hvad jeg inderlig er. Jeg har gjennem deres
Tilbliven følt, at de indeholde Spirer til større Produktioner, som
under denne ublide Himmel maaske aldrig komme til Modenhed.
For en Digter er her endnu intet Publikum, og her er intet Tribunal
for Stemmegivning og Dom.» Hvorledes de ugunstige forhold
hæmmede hans digterudvikling, hindrede hans lyrik fra at sætte
blomst og længe forkrøblede dens skud til satirens og polemikens
hvasse torne, har WELHAVEN senere fremstillet i digtet «Det
tornede Træ»:
«Ynder du Træet, da maa Du ei hade
den hvasse Torn mellem Blomster og Blade.
Da Træet var ungt med den blødeste Hud,
blev den et standset, forkommet Skud;
en Torn er en Kvist, der har taget Skade.
Tænk, hvad et spirende Liv maa lide,
hvor Mørket ruger og Taagerne skride!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
