Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. S. Welhaven. 333
klar for enhver orienteret læser. Kun i et eneste digt af WELHAVEN
har jeg stødt paa det norske ord trost.
Men ikke desto mindre finder WELHAVEN i en del af sine digte
frem til en ægte national tone. Han havde spottet over
WERGE-LAND’S norskhedstendenser paa det sproglige Omraade og stemplet
dem som barbari; han havde misbilliget norvagismerne i
ASBJØRN-SEN’S og MOE’S eventyr og lavet en mere drøi end morsom
vittighed i den anledning; men uberørt af denne sproglige bevægelse
blev han dog ikke, og Skjøndt han altid vedblev at være yderst
konservativ i sit ordforraad, blev han dog i sine nationale digte
norsk i sit stilpræg. Digte som «Dyre Vaa», «Gjætergut og Bamse»,
«Harald fra Reine», «Traverbanen» — for at vælge nogle eksempler
i flæng — udmærker sig ved et ægte norsk foredrag, der ikke
træder stærkere frem hos nogen anden af tidsalderens digtere,
tiltrods for at det saa godt som udelukkende er tonefaldet, ikke
udtrykkene, som giver det sit nationale særpræg. —
— Det før citerede brev til INGEMANN viser, hvor grebet WEL- i
HAVEN omkring 1840 var af det nationale. Det lød til ham som
«en evindelig Lokken og Opfordring mellem Fjelde og i Skove»;
fra hver li hørte han «Anslag til hjertegribende, udødelige Melodier»;
alle «Landevætter» stormede ind paa ham med sine minder og
klager. I digterisk henseende var Norge som «en ubetraadt
Urskov», hvorigjennem «Nordens poetiske Aand» susede. Det var
med en jublende følelse af rigdom, han saa denne nyopdagede
verden aabne sig for sit blik, og i det digt, hvormed han aabner
sine «Nyere Digte», tager han det nye land i besiddelse i poesiens
navn:
«Paa Blomst og Løv i Eng og Skove,
paa Vildt og Tamt i hver en Egn,
paa Fjeld, paa Sky, paa vilden Vove
stod hemmelige Runetegn.
Men Odin løste dog dem alle
fra Luft, fra Jord, fra Havets Skjød,
og signed dem, og lod dem falde
som Perledug i Suttungs Mjød.
Derfor maa alle Skalde tømme
et Bæger af den rige Drik,
Den nationale
bevægelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
