Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
33^ Tredie tidsrum 1845 — ’857.
jordiske var ikke andet end «Naturfænomenerne, saaledes som disse
udpræges og personificeres i Folkets naiv-poetiske Opfatning»;
sagnene var «Natursagn, Stemmer fra Fjeldet og fra Dalen, som
gjentagende sig i det aarlige Liv skaber tilsvarende Gestalter og
Forestillinger i den ukunstlede, men ofte med et dybt Gemyt
begavede Bjergboers Fantasi.» Det er ANDREAS MUNCH, som har
nedskrevet de citerede ord, og WELHAVEN udtaler sig paa en lignende
maade. For ham var folkeovertroens skabninger et slags
fortætning af landskabelige stemninger. «Det Landskabeliges mægtige
Overgriben i Kredsen af Folketroens Skikkelser har ogsaa en
gammel Hævd,» siger han i «Vasdrag og Skovmarker». «Vi se det i
Edda-Sangene, og der fornemmelig i Thors-Mytherne. Gudeverdenens
stærke Personligheder kunde ei løse sig fra og ei udslette denne
Magt. Efter Gudernes Fald, da Menneske-Livet havde faaet et nyt
aandeligt Holdpunkt, vedblev Folket, ei af nogen religiøs Trang,
rnen ved uvilkaarlig Fantasi-Virksomhed, paa den gamle
Natur-Digtnings Grundlag, at danne sig hine snart mørkladne, snart lysere
Syner, hvis Former ei ere tættere og strengere, end at baade den
Troende og den Vantro, skjønt hver paa sin Maade, kan se dem
hensmelte i Landskabet. Men det magiske Spil i disse Billeders
Fremtræden, denne deres Tvetydighed, der bringer Folket til at
indbefatte dem under Fælles-Benævnelsen «Skrømt», giver dem just
en særegen poetisk Interesse, der vei maa varetages, naar man vil
indbringe dem i Kunst-Digtningen.»
I de citerede ord har man den theoretiske baggrund for
WEL-HAVEN’S huldrelyrik. Den opfatning af naturen, som han og hans
omgivelser troede at finde i huldresagnene, søgte de at tilegne sig,
og idet de overførte den til kunstpoesien, opstod der en paatagen
og tillært kunstovertro, der ikke var et haar bedre end forrige
aarhundredes benyttelse af de græske og romerske gudenavne, hvis
aandløshed WELHAVEN tornede mod i sine forelæsninger. Han
kunde ikke tale om en sætervang eller en skovtykning uden at
stille den i forbindelse med huldren, ikke om en elv uden at nævne
nøkken; den stakkels bondespillemand, Møllarguten, som OLE BULL
drog rundt med fra konsertsal til konsertsal, han var ikke en
almindelig spillemand fra fjeldbygderne, nei, han havde lært at spille af
fossegrimen o. s. v. o. s. v.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
