Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. S. Welhaven. 341
ballade og romance fra folkepoesien til kunstdigtningen, saa vil et
jævnt fremadskridende episk digt som f. eks. SCHILLER’S «Hero und
Leander» blive at karakterisere som en romance, medens et digt
som GOETHE’S «Erlkonig» nærmest maa opfattes som en ballade.
Og hvis man med denne begrebsadskillelse for øie gjennemgaar
WELHAVEN’S fortællende nationale digte, saa vil man hurtig opdage,
at han har skrevet yderst faa ballader, men næsten udelukkende
romancer.
Vil man have et lidet, karakteristisk bidrag til belysningen af
WELHAVEN’S forhold til den germaniske folkevise, saa skal man tage
for sig hans lille fra læsebøgerne kjendte digt «Vent kun i»:
«Barnet raabte i Hungersnød:
«Ak, kjæreste Moder, giv mig Brød!»
o. s. v.
«Motivet af en tysk Folkevise» staar der under overskriften.
Denne folkevise heder «Verspatung» og findes i «Des Knaben
Wunder-horn». Karakteristisk for WELHAVEN’S bearbeidelse er det, at han
har fjernet eller saa godt som fjernet det ensformige i barnets
gjentagne klager over hunger saavelsom i moderens svar. Denne
ensformighed er et ægte folkevisetræk; men WELHAVEN har det
ikke tiltalt. I hans øren har det havt for megen lighed med en
regle eller remse; derfor har han bearbeidet det væk. Og
synderlig mere tiltalt har han ikke følt sig af omkvædet i vore hjemlige
viser; han har neppe tilfulde vurderet dets dybe poetiske betydning
— ellers havde han anvendt det hyppigere, end han har gjort.
I «Lokkende Toner» forekommer jo omkvæd, i «Dyre Vaa» ogsaa;
men i det sidste digt har han varieret det fra vers til vers — ellers
vilde han uden tvivl have fundet det for ensformigt. Paa dette
punkt forholdt han sig altsaa en smule reserveret ligeoverfor
folkepoesien, akkurat som han gjorde ligeoverfor det sprog, hvori den
fremtraadte. Det skal snart vise sig, at han ogsaa tog sine
forbehold paa andre punkter.
WELHAVEN’S første forsøg paa at skrive et fortællende digt
med nationalt emne findes i hans «Digte» fra 1839 og bærer titelen
«En norsk Alpedal». De begivenheder, det dvæler ved, skal
foregaa paa kong Sverres tid i en ensom dal «blandt File-Fjelds steile
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
