Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. S. Welhaven. 343
«Da fik Herr Auduns Skjold en hæslig Plet, —
den grimme Ravneflok har hevnet det.
Thi end en Gang, just paa hans Rettersted,
paa Nordnæs Bakke under golde Fjelde,
kom Varslet over ham med tifold Vælde;
fra vilde Lier flagred Ravne ned,
og fyldte Luften først med Klynk og Skrig,
drog saa i Flok og hakkede hans Lig.»
I FAYE’s «Norske Sagn» forekommer der som sagt
intetsomhelst, der kan have foranlediget de citerede linjer. Mon det ikke
ikke skulde være Ibykus’s traner, der her ubevidst har øvet sin
indflydelse paa forfatteren?
Ogsaa ved en anden leilighed skildrer WELHAVEN to gange i
samme digt et tog gjennem luften, og atter optræder det
som en hævnende magt. Det er «Asgaardsreien». Først
skildres det vilde natlige togs ridt; saa følger fremstillingen af
bryllupet paa Øvre-Flage og af det vilde Slagsmaal mellem
brudgommen og «de vidt berygtede Seims-Bersærker» — og netop i
clet afgjørende øieblik lader forfatteren Asgaardsreien atter komme
susende gjennem luften for at gjøre ende paa striden og hævne
den forurettede brudgom. Saavidt mig bekjendt lader sagnene
aldrig «Asgaardsreien» udføre en saadan hævnende rolle som den,
den spiller i WELHAVEN’S digt. Mon det ikke atter skulde være
Ibykus’ traner, der ubevidst har fores vævet forfatteren?
Det kan gjerne være, at disse formodninger ikke er rigtige;
men lige sikkert er det alligevel, at SCHTLLER’S fortællende digte er
dem, der er mest i slægt med WELHAVEN’S. SCHILLER har kaldt
disse digte ballader, men hvis man vil lade den ovenfor givne
forklaring gjælde, maa de karakteriseres som typiske romancer. Et
roligt, vei overveiet, soigneret foredrag, omhyggelig motivering og
en sikkert beregnet komposition, der intet led glemmer og intet
sløser bort i uti eie, men forstaar at benytte alt til rette tid og
paa rette sted, udmærker dem. Her er intet af folkevisens
skjødesløse uvorrenhed, der «har gjort seg sjøl»; alt er den fineste,
mest gjennemarbeidede kunst. Læseren behøver bare at tage for
sig GOETHE’S og SCHILLER’S brevveksel for at erfare, hvor mange
overveielser og forhandlinger et saadant fortællende digt har kostet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
