Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. S. Welhaven. 349
i slummer-dyssende
natlige Dage ;
under de snigende
Dunsters Gjæring
kæmp for dit higende
Indres Næring!
Stil Dig, hvor Sjele
falme og blunde, —
hvor Mennesker dvæle
som taagede Lunde, —
og lov at vaage,
og aldrig forsage,
i Dunst og Taage,
i døsige Dage!»
Hele hans ungdom havde været optaget af kampe mod den
fiendlige leir; men heller ikke i sin egen leir følte han sig tilfreds;
her var der ogsaa fuldt op af dunst og taage og døsighed, og han
skaanede den ikke — det viser et digt som «Soirée-Billeder» og hans
øvrige satiriske udfald mod selskabslivets aandsforladte tomhed.
Ogsaa politiske og andre foreteelser i tiden ude og hjemme
vedblev ud gjennem aarene at rylde ham med mismod, og i sin
ensomhed havde han en fornemmelse af, at den rette jordbund for hans
digtning stadig manglede:
«Da jeg var ung, og da min Røst
blev som paa Foraars-Skyer baaret,
alt dengang var min Glæde daaret,
thi da var Verdens Aarstid Høst.
Og siden, — ja, hvor lidet blid
er Tiden for en Sanger vorden!
Men nu jeg kjender Dagens Orden,
og ved, at det er Vintertid.»
Den harmoni, han drømte om, forstyrredes saaledes stadig af
dissonantser; det blev ham vanskeligt at anslaa den rene klare
grundakkord. Hans deilige drøm om en fredens og skjønhedens
verden blev derfor ikke andet end en rastløs higen i hans indre.
Den veg stadig lig de lokkende toner eller som sommerfuglen, han
fortæller om i «Et Tilbageblik»:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
